Annonce
Læserbrev

Museet på Sønderskov misbruges til politik

Læserbrev: Skønt bosiddende i Viborg, men født og opvokset i Vejen, har jeg – eller i hvert fald min mor – været medlem af Museumsforeningen Sønderskov siden dens start i 1979, og jeg modtager også "Museumsavisen Sønderskov" med artikler om genstande og andet fra egnen, f.eks. guldfundene i Fæsted syd for Kongeåen. Er jeg i Vejen, lægger jeg tit vejen forbi Sønderskov.

Men nr. 66 fejler. Museet samarbejder ofte med kunstnere om at sætte "vore samlinger i spil på nye måder", står der. Så vidt, så godt.

Hvilke af museets genstande sætter to indbudte kunstnere på spil? Lise Buurgård har lavet et grafisk tryk af en mælkebøtte, men mælkebøtten er ikke en genstand fra museets samlinger og er natur, ikke kultur. I en ledsagende tekst hylder hun naturens planter og alkymi (inddrager astrologi og det okkulte), så man føler sig hensat til tiden før naturvidenskabens frembrud i 1800-tallet.

Jørn Larsen forholder sig heller ikke til en genstand på Museet Sønderskov. På hans linoleumssnit ser man Tollundmanden – som er fra Silkeborgkanten. Ellers er Larsen imod krig – kommunisten Nordahl Griegs "Kringsatt af fiender" citeres – og dunkle bevægelser, hvoraf kun nazisme nævnes.

Hvorfor ikke islamisme? Forrige år halshuggede muslimer to nordiske kvinder på vandretur i Marokko. Museumsavisen står endda i kvinders tegn: Buurgård taler om "formødre", Larsen snitter om "skønne stærke kvinder".

Museets udstilling "Navnløs" bestod af en række portrætfotos af ukendte kvinder; udstillingsgæsterne måtte selv digte historier om dem. Men det er ikke et museums formål; det er at afdække, hvem de portrætterede er.

Museets og Museumsavisens kunstige åndedræt til 1970’ernes feminisme falder til jorden. Hold jer til at indsamle, arkivere, beskrive og udstille fortidige genstande, begivenheder, fortællinger og bygningsrester fra egnen.

Det lever Lars Grundvads artikel om nyeste Fæsted-guldfund og Bo Ejstruds om nødlugen fra et nedskudt canadisk-britisk bombefly i 1944 i nr. 66 op til.

Museet har seks videnskabelige medarbejdere. Godt, for så kan dets store udstilling "Genforeningen 1920" – 1864-grænsen (Kongeåen) går igennem Vejen kommune – blive en publikumsmagnet.

Jeg har tænkt mig at begave museet med et beløb ud af de midler, jeg evt. efterlader mig, men er kommet i tvivl om det rette heri, efter at have læst nr. 66.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce