Annonce
Kultur

Museets krigsmindeguide er nu udkommet som app

Der er mange muligheder for at blive klog på historien. En af dem er at sidde hjemme i sofaen med sin telefon eller tablet og læse mere i den app, hvor Billund Kommunes Museer fortæller mere om tiden under besættelsen.

Grindsted: Den 6. januar gik Billund Kommunes Museers krigsmindeguide live i appen Useeum. Museets guide til lokale krigsmindesmærker- og momenter fra 2. Verdenskrig blev første gang udgivet i efteråret 2018, men er nu kommet som en anden udgave i app-form. Anden udgave er blevet uddybet med spændende fortællinger om mindesmærkernes historie.

Mindesmærker kan bestå af mindesten, monumenter og statuer, men kan også være gravsten og mausoleer. Mindesmærkerne rejses ofte af en gruppe mennesker på lokalt initiativ for at fastholde en erindring om en særlig person eller begivenhed.

Annonce

Hædrer moodstandsbevægelsen

2. Verdenskrig og besættelsen er den periode i danmarkshistorien, der har givet anledning til flest mindesmærker i Danmark. Mindesmærkerne hædrer i høj grad modstandsbevægelsen og de allierede flyvere, der styrtede ned i Danmark. Det er almindeligt, at der hører en mindekultur til et mindesmærke som for eksempel kransenedlæggelser. På den måde opretholdes en fælles erindring om personen eller begivenheden og mindet sikres for fremtiden.

Museet vil med krigsmindeguiden sætte fokus på 2. Verdenskrigs mindesmærker i Billund Kommune. De minder os om vores fælles historie, fælles identitet og fælles ophav. Vi har brug for historien for at kunne forstå vores egen tid, og vi kan lære af besættelsen ved at forsøge at sætte os ind i danskernes situation i årene 1940-45. Vi kan bruge mindesmærkerne som udgangspunkt til at spørge os selv, hvad vi havde gjort i deres situation, og dermed reflektere og perspektivere op til egen tid og fremtid.

Kort over mindesmærker

I appen finder man et kort, hvor de 13 mindesmærker er blevet lagt ind, så man nemt kan finde dem selv og se nærmere på dem. For hvert mindesmærke er der fortalt historien om det enkelte mindesmærke, den lokale historie, der hører til mindesmærket og den nationale eller internationale historie under 2. Verdenskrig, der relaterer sig hertil. Man skal derfor forestille sig, hvordan man dykker længere og længere ned i den helt specifikke historie, der knytter sig til mindesmærket. Til hver af de 13 mindesmærker er der endvidere en introduktionsfilm, en tekst og en række historiske billeder, som man kan trykke på og studere nærmere.

I appen Useeum under Billund Kommunes Museer kan du således blandt andet læse om Filskovdrengen Svend Immanuel Moustgaard, der gik i krig for Canada, de engelske fly, der styrtede ned i området, og de borgere, der vovede at gøre modstand mod værnemagten og betalte den højeste pris.

Gratis app

Den udvidede version af krigsmindeguiden vil også snart udkomme i papirform som en folder på både dansk og engelsk. Krigsmindeguiden er lavet i samarbejde med Grindsted Arkivet, Besættelsessamling Grindsteds Venner og Hærhjemmeværnet Distrikt Sydøstjylland.

App'en Useeum kan downloades i App Store eller Google Play Butik ganske gratis. Appen indeholder også en række andre danske og udenlandske museers bidrag i form af spil til børn, genstandsforklaring, film og meget mere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce