Annonce
Debat

Museum Sønderjylland styrker Wegner

Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Læserbrev:  Det er en forkert præmis, Jydske Vestkysten opstiller i Tønder-redaktørens kommentar i avisen 1. maj 2021. Museum Sønderjyllands strategi 2021-2025 ligger fast, og en ny, kommende direktør vil arbejde videre i samme retning som Henrik Harnow og museets bestyrelse – nemlig i retning af en styrkelse af Museerne i Tønder med den helhedsplan, som bestyrelsen allerede har sat i gang, og som netop nu nærmer sig sin afslutning – i øvrigt i nært samarbejde med museets to venneforeninger.

Af helhedsplanen fremgår, at Wegner generelt skal styrkes ved målrettet indsamling, som allerede er påbegyndt, ved at udfolde formidlingen af Tønders verdensberømte bysbarn gennem en ny, stor og blivende udstilling og ved at modernisere formidlingen i Vandtårnet. Planerne bliver fremlagt for museumsbestyrelsen efter sommerferien og for byrådet i august. Til den tid vil det være tydeligt, at Wegner-satsningen i Museum Sønderjylland på ingen måde er svækket: Wegner er en del af museets statsanerkendte ansvarsområde, og det ansvar tager vi mere alvorligt end nogensinde.


Annonce

Til den tid vil det være tydeligt, at Wegner-satsningen i Museum Sønderjylland på ingen måde er svækket: Wegner er en del af museets statsanerkendte ansvarsområde, og det ansvar tager vi mere alvorligt end nogensinde.

Fra læserbrevet


Vi er enige i, at det er ærgerligt, hvis Wegner-satsningen skal køre i to spor, men det er heller ikke vores ønske. Vi har et godt samarbejde med Tønder Kommune også omkring uddeling af Wegner-prisen, og det er efter fælles forståelse, at vi frem over alene sidder med i komitéen. Museum Sønderjylland bakker op med målrettede, professionelle og visionære planer for Museerne i Tønder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce