Annonce
Tønder

Museum sikrer sig unik samling fra første verdenskrig

Jørgen Bendorff ses her midt i sit livsværk med medaljer, våben, dokumenter og andre effekter, der hver især har udgangspunkt i landsdelens historie. For at huse den store samling, der primært drejer sig om første verdenskrig, var det nødvendigt med en 60 kvadratmeter stor tilbygning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

En ganske usædvanlig samling med beretninger og effekter fra første verdenkrig havner nu på Museum Sønderjylland. 73-årig Jørgen Bendorff, Tønder, har dedikeret et helt livs arbejde til at samle og registrere sønderjyske vidensbyrd fra krigen.

TØNDER: I dagene op til jul og siden i de første uger af det nye år en hvid kassevogn fra Museum Sønderjylland nærmest kørt i pendulfart mellem museets hovedsæde i Sønderborg og parcelhuset i Tønder, hvor Jørgen Bendorff og hans hustru Marga bor.

Det, som museumsfolkene har brugt dage på at bære ud af parcelhusets fordør, er intet mindre end et livsværk.

Helt fra barnsben har den nu 73-årige Jørgen Bendorff samlet på ting og sager, personlige beretninger og dokumenter fra den sønderjyske historie - ikke mindst fra årene under første verdenskrig. Nu havner samlingen på museet, og alle er glade.

- For mig har det altid været et stort ønske, en drøm, at samlingen engang skulle på museum i Sønderborg, siger Jørgen Bendorff.

Museumsinspektør og første verdenskrigs-specialist, Rene Rasmussen, har ligeledes svært ved at få armene ned.

- Samlingen er fantastisk på mange måder. Utrolig veldokumenteret. Første verdenskrig er en af vore kernefortællinger. Vores samling er præget af Als og Sundeved-området, der var meget dansksindet. Vi har ikke så meget fra resten af Sønderjylland. Navnlig det vestslesvigske og den tysksindede side er skidt repræsenteret. Man kan sige, at der har været en ubalance i vores samling. Det får vi rettet op på nu, siger Rene Rasmussen.

Annonce

Samlingen er fantastisk på mange måder. Utrolig veldokumenteret.

Rene Rasmussen, inspektør, Museum Sønderjylland, Sønderborg

En god aftale

Overdragelsen har været på tale siden 2010, da Jørgen Berndorff for første gang luftede tanken i en artikel omkring samlingen Sønderjysk Kalender. Tanken skulle dog modnes, og mange ting skulle falde på plads. Og så skulle Museum Sønderjylland skaffe den nødvendige økonomi. For helt gratis ville Marga og Jørgen Berndorff ikke overdrage livsværket. En samling, der efter bedste ville kunne indbringe et millionbeløb blandt private samlere.

Så meget har Museum Sønderjylland dog ikke betalt.

- Vi har fået det langt under markedsprisen. Man kan sige, at vi har friholdt Jørgen Berndorff for nogle af de udgifter, han har haft, når han har købt effekter til samlingen, siger enhedsleder for historie ved Museum Sønderjylland, Carsten Porskrog Rasmussen.

Det præcise beløb forbliver imidlertid mellem de involverede parter. Men det er sekscifret, siger Carsten Porskrog Rasmussen. Fem-seks fonde har været med til at løfte den økonomiske del af overdragelsen.

Særudstilling

Sammen med Rene Rasmussen lover han, at Jørgen Bendorffs livsværk ikke forsvinder og gemmes væk i museets magasiner. Rene Rasmussen øjner muligheden for, at det omfattende materiale med over 10.000 feltpostbreve og postkort samt sønderjyske soldaters dagbogsoptegnelser kan være grundlag for ny forskning, og Carsten Rasmussen har desuden planer om en særudstilling.

Offentlig bevågenhed om samlingen er Jørgen Bendorff imidlertid ikke helt uvant med. Gennem årene har han både været på radio og tv og har optrådt i adskillige avisartikler. Dele af hans samling har også været vist i forskellige museums-sammenhænge.

Derudover har dokumenter og billeder, udlånt af Jørgen Bendorff, også dannet grundlaget for en række bogudgivelser. Kommende udgivere skal derfor nu ikke længere henvende sig i Tønder, men altså på Museum Sønderjylland.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce