Annonce
Varde

Museumsdirektør tror på byggeri af flygtningemuseum i 2019

Sådan skal velkomstområdet i flygtningemuseet se ud. Visualisering: BIG / Bjarke Ingels Group

Claus K. Jensen, direktør for Vardemuseerne, føler sig nogenlunde sikker på at have en tredjedel af pengene til flygtningemuseet hjemme. Han tror derfor på et første spadestik ved årsskiftet.

Varde: Pengene til selve bygningen til Flygtningemuseet er hjemme, inden sommeren er omme. Ved årsskiftet er der første spadestik. I 2019 bliver der bygget. Og hvis alt går vel, så åbner flygtningemuseet i 2020.

Det er den tidsplan, som Claus K. Jensen, direktør for Vardemuseerne, håber på, og han finder den realistisk på baggrund af det arbejde med at skaffe 100 millioner kroner fra fonde, der er i gang lige nu.

- Vi har en fornemmelse af, at cirka en tredjedel af de 100 millioner kroner er vi meget tæt på at have på plads, og vi skulle gerne nå op på halvdelen af de 100 millioner kroner her i løbet af sommeren. Det er det beløb, der skal bruges til selve byggeriet, siger Claus K. Jensen, der selv bruger en stor del af sin arbejdstid på at tale med fonde i disse måneder.

Annonce

Flygtningemuseet

I Oksbøl var der efter 2. verdenskrig en stor flygtningelejr med tyske flygtninge.Tilbage er nu en flygtningekirkegård og et tidligere lazaret, altså midlertidigt sygehus. Lazarettet har været brugt som vandrerhjem i en periode.

Vardemuseerne vil gerne bygge lazarettet om og lave nogle tilbygninger, så det kan blive til det nye flygtningemuseum.

Der er lavet et prospekt, som arkitektfirmaet BIG, der også har tegnet Tirpitz, står bag. Der er endnu ikke lavet detailtegninger.

Til gengæld er lokalplanen på plads, så byggeriet kan gå hurtigt i gang, når pengene er hjemme.

De to hvide længer er de bygninger, der står på grunden i dag. Det orange er den tilbygning, hvor velkomstområdet skal være. Sådan skal velkomstområdet i flygtningemuseet se ud. Visualisering: BIG / Bjarke Ingels Group

Tilfreds borgmester

Borgmester Erik Buhl (V) glæder sig over meldingen fra museumsdirektøren, der er i fin tråd med, hvad han selv har fået af information.

- Det ser rigtig, rigtig positivt ud, siger han.

- Grundlaget er skabt, og nu skal vi i mål. Det er selvfølgelig mange penge, og det er ikke noget, man bare lige gør, men jeg synes, fundamentet for at komme videre er rigtig godt, så jeg håber, at Claus får ret. Og jeg tror på det.

Det er stadig ikke de store beløb, som er 100 procent på plads, men eksempelvis har dronning Margrethes og prins Henriks fond givet 100.000 kroner i sidste uge, og der er også kommet en donation på 100.000 kroner fra Michael Jepsen Fonden.

Dronning Margrethes fond har givet 100.000 kroner til museet. Her er hun på besøg i flygtningekirkegården. Det er museumsdirektør Claus K. Jensen, der taler. Arkivfoto: Chresten Bergh

Den næste etape

Når pengene til selve byggeriet er rejst, går fundraisingen til udstillingen i gang. Her er der en række fonde, der er meget positive. Det er især tyske fonde og det tyske udenrigsministerium, der har udtalt sig positivt om at give penge til udstillingen, men som ikke vil betale for mursten i Danmark. De vil dog først give et endeligt tilsagn, når murstenspengene er hjemme.

- De tilbagemeldinger, der er kommet på udstillingsdelen, er så positive, at jeg er ret optimistisk. Når vi er i mål med byggeripengene, så vil det gå forholdsvis hurtigt med udstillingspengene, siger direktøren.

Sideløbende med at skaffe penge til udstillingen vil museet gå i gang med at få omdannet prospektet til detailtegninger, så byggeriet kan gå i gang i 2019.

- Vi tør godt gå i gang med byggeriet, selvom vi ikke har udstillingspengene endnu. Det kan vi skalere op og ned på, siger Claus K. Jensen.

Ønsker byggeri på finansloven

Erik Buhl (V) kæmper også videre for penge til det nye museum. Han ønsker penge fra Finansloven, altså fra staten. Han fortæller, at både den tidligere kulturminister, Bertel Haarder (V), og den nuværende, Mette Bock (LA), har talt meget positivt om flygtningemuseet.

- Kunsten er, at de gode tanker skal omsættes til økonomi, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Knald eller fald for Preben Friis-Hauges lokale ambitioner

På onsdag står slaget om at blive den næste folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen og dermed noget af en skæbnedag for Preben Friis-Hauge med sine 22 år i lokalpolitik mod den 24-årige Morten Møller Sørensen, der af gode grunde har et mindre politisk CV. Venstres lokale medlemmer skal på onsdag pege på den, de tror på. De skal pege på ham, der kan sikre sig en af de 179 pladser i Folketinget. Der kan komme en tredje, fjerde og femte kandidat i dagene op til opstillingsmødet, men lige nu er der intet, der peger på, at det skulle blive tilfældet. Opstillingsfasen indtil nu har da også allerede haft det drama, den skulle have. Det er nemt at være bagklog, for havde der stået fem unge kandidater og kæmpet om pladsen, var der nok få, der havde efterlyst vidtåbne arme for alle aldersgrupper fra kredsbestyrelsens side. Tilfældet kunne også have været, at Preben Friis-Hauge og andre kandidater i 50'erne havde brugt deres gode ret til at stille op, uanset kredsbestyrelsens ønskealder for kandidater. Sådan gik det ikke. Kritikken lød, da der kun stod én 24-årig mand og ønskede at blive folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen. Så gik den interne maskine i gang, og både under og efter presset på kredsbestyrelsens Jørgen Nielbæk fik Preben Friis-Hauge god opmærksomhed.

Varde

Linda gør det igen og igen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];