Annonce
Sønderborg

Museumsevent: I mørket stjæler trolden dit lille barn

Den vrede teglværksejer og hans ansatte forsøgte at skræmme Amalie Lemtorp og Shaunah Vangsgaard vær. Men da havde pigerne lige oplevet noget meget mere grufuldt. Foto: Jacob Schultz
Flere hundrede børn og voksne lod sig friste, da foreningen Broager Kultur inviterede til oplevelsestur i den mørke side af historien.

Broager: Ravne skreg, ulve hylede. Men det var ikke det værste:

- For de mindreårige vil jeg tro, at det er abortscenen. Den kan godt være voldsom, vurderede Mette Labori, formand for foreningen Broager Kultur, som lørdag stod bag et noget særpræget museumsarrangement på Cathrinesminde Teglværksmuseum.

Her kunne man få et indblik i den mørke side af historien:

- Er I klar til at møde de sultne børn? De sårede soldater fra krigen og fortællingerne om troldene, der stjæler folks børn fra vuggen, spurgte en stemme på den introducerede film.

Det mente de to 11-årige piger Amalie Lemtorp og Shaunah Vangsgaard nok, at de var. Alligevel blev de noget trykket, da de på den guidede tur rundt i teglværkets tørrehaller pludselig stødte på den unge ugifte kvinde, som måtte opsøge en kvaksalver.

- Læg dig ned og spred benene, beordrede kvaksalvere, hvorefter hun gennede holdet videre forbi gravsten og sårede soldater på bårer, der lå og jamrede sig.

Annonce
Bag trolden gemte sig en fredelig butiksbestyrer, nemlig Lennart Madsen. Foto: Jacob Schultz

Skræk i to udgaver

”Mørkets gerninger – Mareridt på Teglværket” var en oplevelsestur, som omkring 70 frivillige havde stablet på benene. Blandt andet Sussi Vangsgaard, som var med til at sminke og klargøre omkring 40 aktører, heriblandt amatørskuespillere fra Det Lille Teater i Gråsten.

Lennart Madsen, til dagligt butiksbestyrer i Borgen, havde meldt sig til lille statistrolle. Han endte med at få tildelt rollen som trolden, der skulle komme gående mellem gravstenene.

Hans gule øjne og store hugtænder så børnene dog ikke. Arrangørerne havde på forhånd vurderet, at synet ville være for meget for små sjæle, så trolden tog en smøg bag tørrehallerne, mens han ventede på at komme i aktion.

Heller ikke den døde, der skulle springe op ad kisten kort før udgangen, var med i børneudgaven.

- Det mest uhyggelige for de voksne bliver formentligt tunnelen. Der er næsten ingen plads, og mens de går der i stroboskoplys, kommer der pludselig en soldat løbende imod dem, røbede Mette Labori.

Over 200 børn og voksne havde før arrangementets start tilmeldt sig på forhold, men løbende kom andre, der tog chancen for at få plads på et af holdene.

Slik ventede

Ideen til oplevelsesturen fik Mette Labori, da hun sidste år tog til julemesse på teglværksmuseet. Mellem noget af det mest hyggelige, nemlig hjemmestrikkede nisser og andet julepynt, fik hun øje på rammerne, der satte fantasien i gang.

- Altså, det mest uhyggelige var lydene. Og soldaterne, der skreg, mente Amalie Lemtorp.

- Nej, det var det, der hang ned fra loftet. Uh, jeg kan ikke lide at få noget i ansigtet, svarede Shaunah Vangsgaard.

Enkelte børn vendte om og ville ud, men de fleste gennemførte:

- Jeg skal nok beskytte dig. Og husk, når vi er færdige, skal vi have slik og kage, sagde en voksen med armen om et barn, der ventede på at blive guidet ind i mareridtet.

Alting var ikke bedre i gamle dage. Sultne arbejderbørn var også en del af historien, fortalte en kort film deltagerne i turen. Foto: Jacob Schultz
Shaunah Vangsgaard og Amalie Lemtorp overlevede turen. Bagefter var de også klar til voksenudgaven. Foto: Jacob Schultz
Mikkel Thomsen spillede den unge teglværksarbejder, der ledte efter sin kæreste, mens hans far Søren Vandkær Thomsen, var en sur og vred teglværksejer. Foto: Jacob Schultz
Da børnene kom forbi her, skete der ikke noget. Men det ændrede sig efter kl. 18, hvor aldersgrænsen var 13 år. Foto: Jacob Schultz
Under en hyggelig julemesse på Cathrinesminde Teglværksmuseum sidste år fik Mette Labori ideen til det uhyggelige arrangement. Rammerne var perfekte, syntes hun. Foto: Jacob Schultz
Her gik børneholdene hurtigt forbi. Synet var skræmmende nok i sig selv. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce