Annonce
Trekantområdet

Musical for godt formål rykker ind i Klokkerens kulisser

I øjeblikket spiller Klokkeren fra Notre Dame de fleste af ugens dage på Fredericia Teater, men for en stund forlader Lars Mølsted og de øvrige skuespillere kulisserne fra 1400-tallets Paris og overlader scenen til musical- og skuespillerkolleger, som opfører fire minimusicals på scenen mandag aften. Overskuddet går til Børnecancer-fonden. Arkivfoto: Søren Malmose
Det er tredje gang, en række skuespillere, musicalperfomere, instruktører og kapelmestre mødes for på 24 timer at levere teateroplevelse. Fredericia Teater lægger Klokkerens kulisser til 24 timers musicals, som støtter Børnecancer-fonden.

Fredericia: Fredericia Teater lægger 21. oktober hus til, når en lang række skuespillere, komponister, manuskript-forfattere og musikere kaster sig ud i på blot ét døgn at skrive, spille og opføre fire korte musicals – overskuddet går til Børnecancerfonden.

16 professionelle skuespillere, fire instruktører, fire manuskriptforfattere, fire komponister, fire kapelmestre, otte musikere og et stor administrations- og produktionsteam sætter hinanden stævne på og omkring Fredericia Teater for i løbet af 24 timer for at skabe en anderledes teateroplevelse.

- Det er jo nok noget nær den ultimative udfordring for deltagerne, forklarer Hans-Christian Leonhard i en pressemeddelelse om projekt 24 timers musical.

- Det stiller kolossalt store krav til de medvirkende, når der skal skabes kunst med dét tidspres. Men de er alle professionelle og flere endda prisvindende kunstnere. De kan deres kram, lover han om holdet.

Annonce

Det stiller kolossalt store krav til de medvirkende, når der skal skabes kunst med dét tidspres. Men de er alle professionelle og flere endda prisvindende kunstnere. De kan deres kram.

Initiativtager Hans-Christian Leonhard

Lokal opbakning

Det er tredje gang, 24 timers musical går i luften. Tidligere har teater Bremen i København og Svalegangen i Aarhus lagt rammer til.

- Men det er helt vildt at få lov at låne netop scenen i Fredericia. Det er det førende musicalteater i Danmark, så det kan næsten ikke blive større. Vi får ovenikøbet lov til at spille i scenografien til 'Klokkeren fra Notre Dame'. Det skal nok give en anderledes oplevelse for både kunstnere og publikum, udtaler Hans-Christian Leonhard.

24 Timer Musicals opføres i år i samme uge som 'Knæk Cancer'-kampagnen. Det er ikke tilfældigt, forklarer Hans-Christian.

- Det giver jo mening, fordi der i den uge allerede er fuld fokus på sagen. Jo flere mennesker vi kan trække i teatersalen, desto flere penge kan vi donere, siger han om projektet, hvor alle lægger deres arbejdskraft gratis.

Flere sponsorer har meldt sig til at bidrage med alt fra forplejning til ophold. Scenekunst-Højskolen Snoghøj stiller øvefaciliteter til rådighed og står for forplejning, mens Trinity Hotel & Konferencecenter har tilbudt gratis overnatning til de udøvende deltagerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce