Annonce
Vejen

Musical med masser af 80'er-nostalgi i Vejen

Drengenes udgave af "Boom-boom" - inklusiv koreografi - øves ihærdigt på scenen de sidste gange uden publikum. Fra venstre er det Karl Andersen, Oskar Grill Poulsen og Magnus Schneider. Foto: Annett Bruhn
Elever på Vejen Gymnasium og HF optræder i år med sange fra en tid, før de selv blev født.

Vejen: Der øves på livet løs frem mod torsdagens officielle premiere til årets musicalopsætning "Vi maler byen rød" på Vejen Gymnasium og HF.

Siden oktober er de i alt 110 medvirkende mødtes i forskellige grupper hver mandag og onsdag og har forfinet de ting, som skal times præcist, når der sandsynligvis er udsolgt ved alle tre forestillinger onsdag, torsdag og fredag.

I årets udgave har de involverede endda givet sig selv en ekstra udfordring, da selve stykket ikke er en musicalklassiker, men derimod et ukendt stykke, som instruktør Sofie Nørgaard Thomsen har været med til at vælge og skaffe.

- Det er en manuskriptforfatter, som har lavet det, og så har vi lejet rettighederne på et forlag, siger hun og fortsætter.

- Historien er derfor ikke så kendt, som de ofte er her på skolen, men til gengæld er det en musical med fest og farver.

Annonce

Jeg synes, vi har taget det meget til os, fordi alle godt kan lide sangene, som vi også skråler med på i byen.

Sofie Nørgaard Thomsen, instruktør på årets skolemusical - "Vi maler byen rød"

Melodier fra Grand Prix

Under alle omstændighederne vil der helt sikkert være genkendelighed ved sangene, som alle stammer fra dansk Melodi Grand Prix i 80'erne. Sange som "Vi danser rock danser rul", "Kloden drejer" og titelnummeret "Vi maler byen rød" er således blandt de numre, som publikum kommer til at opleve undervejs.

Men selvom de medvirkende er for unge til selv at have oplevet sangene, da de blev til, så går de ikke til opgaven med ironisk distance.

- Jeg synes, vi har taget det meget til os, fordi alle godt kan lide sangene, som vi også skråler med på i byen, siger Sofie Nørgaard Thomsen og tilføjer, at hun har bedt DJ'en til efterfesten om at spille numrene.

Grundhistorien handler om et ældre ægtepar, som via fotoalbums fortæller om deres gymnasietid, og her er sangene således med til at give publikum et flashback til 80'er-tidslommen.

Tre af de skuespillere, som er med til at genoplive 80'erne, er 2.g'erne Karl Andersen, Oskar Grill Poulsen og Magnus Schneider. De optræder undervejs i en trio til nummeret "Boom-boom", og glæden er stor over, at de modsat året inden har valgt at være med.

- Musicalen har fået os til at snakke meget mere på tværs af årgange og uddannelser, siger Karl Andersen og Magnus Schneider tilføjer.

- Vi tre var venner på forhånd, men det ender nok med at blive endnu stærkere, da vi bryder grænser sammen i musicalen.

Oskar Grill Poulsen indrømmer, at han fortryder ikke at have været med, første gang han havde chancen i 1.g.

- Selvom der er travlt undervejs, er det på en god måde, og da vi øver i fritiden, kommer vi ikke bagefter i skolen, siger han.

Få minutter senere står de udklædt på scenen, imens instruktøren forsøger at få styr på hver en detalje, som kan forbedres.

Vigtigst af alt ser hun dog lys i øjnene på de modige amatører, som for de flestes vedkommende betræder helt grønt terræn.

- Mange havde ikke skuespillerambitioner, da vi startede med at øve, men jeg har hørt flere snakke om, at de gerne vil begynde at gå til drama og se, om det kunne udvikle sig til mere i fremtiden, siger Sofie Nørgaard Thomsen.

Kernehistorien handler om et ældre ægtepar, som ser tilbage på deres gymnasietid. Foto: Annett Bruhn
Ved siden af scenen sidder en større flok af musikere, som i de seneste måneder har lært at spille en masse relativt gamle sange fra 80'erne. Foto: Annett Bruhn
Ud af de 110 involverede i musicalen er de 30 at finde som skuespillere og sangere på scenen. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce