Annonce
Sønderborg

Musik har på rekordtid fået en stor rolle på Alssundgymnasiet

Alssundgymnasiet har succes med at opkvalificere musik til en egentlig studieretning. Her stemmes der i til fællessang med Noorullah Barekzai yderst til højre. Maja Hasberg står som nummer fem fra venstre. Foto: Timo Battefeld
Normalt er det videnskabsfag med astronomi i spidsen, der kendetegner Alssundgymnasiet. Men en satsning på musik som samlende element har på rekordtid skabt en studieretning med musik på højt niveau.

Sønderborg: Det er faktisk ikke mere end præcis et år siden, at Jeppe Kragelund tiltrådte som rektor på Alssundgymnasiet (AGS). Ikke desto mindre er det lykkedes gymnasiets leder på rekordtid at få skabt en studieretning, hvor musik kan vælges på højt niveau.

- Jeg havde håbet, at det kunne bygges op på tre til fire år, og så kom det nærmere til at gå tre til fire uger, siger en begejstret rektor, som ellers ikke selv ejer mange toner i lovet.

- Jeg er naturvidenskabsmand med fag som astronomi, kemi og fysik og kan måske lige hakke mig gennem Lille Peter Edderkop på klaver, men musik kan bare noget, som andre fag ikke kan. Vi vil gerne afspejle samfundet bredt og give en stærk grobund for samvær og sammenhold. Det gør vi ved at skabe en musikkultur sammen med de øvrige fag på skolen, forklarer Kragelund.

Der er da også nu indført morgensamling hver 14. dag for alle skolens knap 500 elever.

- Det giver en stor fællesskabsfølelse, hvor elever optræder med sang og musik, tilføjer Jeppe Kragelund.

Annonce
Jeg er naturvidenskabsmand med fag som astronomi, kemi og fysik og kan måske lige hakke mig gennem Lille Peter Edderkop på klaver, men musik kan bare noget, som andre fag ikke kan. Vi vil gerne afspejle samfundet bredt og give en stærk grobund for samvær og sammenhold.

Rektor på AGS, Jeppe Kragelund

Grundforløb med succes

Det er i løbet af det tre måneder lange grundforløb fra 1. g'ernes start midt i august, at eleverne for alvor har taget musikfaget til sig. Gymnasiet ansatte allerede forud årets skolestart en ung musiker og underviser, 29-årige Yavar Askari, der er gået målrettet til arbejdet. Og det har smittet har på flere af eleverne, som derfor har valgt en studieretning med musik.

- Det er fedt med Yavar. Han er ung og bare vildt engageret, siger 16-årige Noorullah Barekzai, der har gået på Æblegård Friskole, bor i Gråsten og spiller guitar.

- Med mere musik kan jeg jo dyrke min hobby i skolen. Det er som en kreativ pause, hvor man bruger hovedet på en lidt anden måde, tilføjer han og overvejer at kombinere musikken med samfundsfag.

Noorullahs begejstring deles af klassekammeraten - 17-årige Maja Hasberg fra Lavensby på Nordals. Hun begyndte også i 1.g på AGS i august og har sunget i Sønderjysk Pigekor i ti år. Fra venner havde hun hørt lidt om, at man på gymnasiet arbejdede på en musikretning.

- Hvis man interesserer sig for musik, skal man vælge det. Man behøver ikke kunne spille på et instrument eller kende noder. Vi har nogle i klassen, som bare godt kan lide musik og vil lære ting fra bunden, fortæller Maja Hasberg.

Det hele menneske

Det nye musik-varemærke kan sagtens kombineres med skolens ellers så stærke ståsted på naturvidenskabsområdet, mener rektor.

- Vi har en markant og tydelig scienceprofil, som vi både er stolte af og glade for. Men man kan faktisk godt være god til mere end én ting. Det ligger i selve dna’et i et stx-gymnasium, at man som elev møder og trives i mange forskellige faglige retninger. På den måde skaber vi det hele menneske.

Den mest søgte studieretning på AGS i 2019 er samfundsfag på A-niveau og engelsk på A-niveau, mens idrætsstudieretningen, som AGS er det eneste stx-gymnasium i Sønderjylland, der tilbyder, er den næstmest søgte.

Maja Hasberg(t.h.) fra Lavensby på Nordals har sunget i Sønderjysk Pigekor i ti år. Foto: Timo Battefeld
29-årige musiker og underviser, Yavar Askari, er hentet til Alssundgymnasiet fra Silkeborg og taget opgaven med musiklinjen til sig med stort engagement. Foto: Timo Battefeld
Noorullah Barekzai har gået på Æblegård Friskole i Adsbøl og spiller guitar. Foto: Timo Battefeld
Rektor Jeppe Kragelund har netop nu været ansat et år på Alssundgymnasiet. Her fra modtagelsen i fællessalen december sidste år. Arkivfoto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

112

Flere lavede ballade i nattelivet

Annonce