Annonce
Billund

Musik i Gryden blev til Musik på Søndervold

Musik i Gryden blev i år forvandlet til Musik på Søndervold. Her blev der på to adresser med få hundrede meters mellemrum spillet livekoncerter lørdag eftermiddag. Koncerter, der blev udlovet i en konkurrence som erstatning for det aflyste Musik i Gryden. Foto: Alex Hermann
Som et plaster på såret for det aflyste Musik i Gryden fik tre private havefester lørdag eftermiddag besøg af en solist, der gav en intimkoncert hjemme i haven.
Annonce

Grindsted: Hvis folket ikke kan komme til Musik i Gryden, må musikken komme til folket. Det var netop, hvad der skete på denne måneds første lørdag, hvor der – hvis det ikke havde været for den coronapandemi, der har lagt det meste af landet ned – skulle have været Musik i Gryden på Grindsted Stadion.

Som alle andre større arrangementer på tværs af landet er det store musikalske arrangement imidlertid aflyst, men det forhindrede ikke nogle af de faste gæster i at holde en fest og hygge sig med musik.

Som et plaster på såret havde arrangørerne, Grindsted GIF, givet i alt seks private fester mulighed for at vinde en halv times koncert med en af de to solister Max Wolff eller Henrik Johannesen. Lodtrækningen endte med at forvandle Musik i Gryden til Musik på Søndervold, for netop her var de to solister i aktion på samme tid må blot få hundrede meter imellem sig.

Annonce

Musik på Søndervold

Henrik Kristensen agerede selv vagt – ifølge flere af gæsterne en ikke specielt dygtig af slagsen – ved sin indkørsel, hvor der desuden blev uddelt armbånd til de deltagerne.

- Vi laver lidt sjov for at få det til at ligne en indgang til Musik i Gryden. Så folk får armbånd på og får udleveret et tissekort, ligesom når de er til Musik i Gryden, fortalte Henrik Kristensen.

For at få Musik på Søndervold til mest muligt at ligne Musik i Gryden, krævede det et armbånd at få adgang, ligesom der blev udleveret adgangskort til toiletterne. Foto: Alex Hermann

Arrangørerne af Musik i Gryden var i år gået sammen med Grindsted Handelsstandsforening og en række lokale erhvervsdrivende om at tilbyde en ”Musik i Gryden”-pakke, der indeholder mad, drikke og lidt ekstra, der kan gøre festen hjemme i haven lidt sjovere. Alle, der havde købt sådan en pakke, deltog i konkurrencen om at få en koncert hjem haven. Dermed var der gode muligheder for at få en fest banket op, selvom det ikke blev sammen med 4000 andre på stadion.


Vi laver lidt sjov for at få det til at ligne en indgang til Musik i Gryden. Så folk får armbånd på og får udleveret et tissekort, ligesom når de er til Musik i Gryden.

Henrik Kristensen


- Vi har støttet op om de lokale tilbud om at købe mad, så vi skal bare sidde og grille. Så har vi lavet nogle playlister med musiknumre fra dem, der skulle være kommet til Grindsted i dag, sagde Henrik Kristensen, der havde besøg af knap 30 mennesker til den intime koncert.

Annonce

Fast tradition

Blot få hundrede meter derfra var der også gang i festen hos BrianJochumsen, der ligeledes havde vundet. Her var omkring en snes personer samlet til erstatningsfesten for Musik i Gryden.

- Vi er fire vennepar, som altid har haft en tradition om at mødes til Musik i Gryden. Vi har været med i alle årene, hvor vi begyndte med at hjælpe på pladsen, og siden har det så udviklet sig til, at vores børn også er med, lød det fra Brian Jochumsen, der absolut intet anede om, hvad det var for en slags musik, som solisten Max Wolff ville spille på hans terrasse.

Max Wolff gav dagens første af i alt tre private koncerter for en snes mennesker hjemme i Brian Jochumsens baghave på Søndervold. Her havde han samlet de venner, som han plejer at gå til Musik i Gryden med. Foto: Alex Hermann

Selvom Musik i Gryden i år er aflyst, bliver en del af traditionerne holdt ved lige. Forfesten var i hvert fald – altså lige bortset fra livemusikken – som den plejer at være hjemme hos Brian Jochumsen den første lørdag i august.

- Vi plejer at indlede dagen med at mødes her og hygge os, inden vi går om på pladsen. I dag tager vi så om og spiller noget beachvolley og bruger faciliteterne i løbet af dagen, sagde Brian Jochumsen, der var glad og tilfreds med, at det lykkedes at få banket en festlig dag på benene, selvom omstændighederne var så ualmindelige.

- Det er fint, at folk holder ved traditionen og får en hyggelig dag ud af det. Det er det, der er hele grundstenen ved Musik i Gryden. Festen skal nok komme, så det handler om, at folk hygger sig, sagde Brian Jochumsen.

Godt nok var der ikke 4000 mennesker på besøg hjemme hos Henrik Kristensen på Søndervold. Men stemningen mindede - så meget, som det nu engang kan lade sig gøre - om Musik i Gryden. Foto: Alex Hermann
Max Wolff skulle ligesom Henrik Johannesen rundt og give tre koncerter ved private havefester i lokalområdet. For når folk ikke kunne komme til Musik i Gryden, måtte musikken komme hjem i folks haver. Foto: Alex Hermann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Nyt boligprojekt smider lokal købmand på gaden: - Det gør selvfølgelig ondt

Annonce