Annonce
Sønderborg

Musikalsk foredrag på Efterskolen Epos

Claus Jacobsen (tv) har musikerne Martin Schack og Jesper Hindø med til fællessang på Efterskolen Epos. PR foto

Fynshav: I anledningen af 100 års fejringen af Sønderjyllands genforening i 2020 dykker LOF Syd ned i historien om den danske sangskats oprindelse og fællessangens betydning som nationalt samlingspunkt. Det gør man torsdag 31. oktober kl. 19 til 21 på Efterskolen Epos i Fynshav. Det bliver i selskab med bibliotekar og historiker Claus Jacobsen, der vil sætte ord på, hvordan den nationale fællessang blev et holdepunkt for danskerne i de turbulente år mellem 1864 og 1920. Med sig har Claus Jacobsen de to musikere Martin Schack på klaver og kontrabassisten Jesper Hindø.

Teksten og musikken suppleres undervejs med historiske billeder, og publikum inviteres naturligvis med til fællessang.

Billetter til arrangementet kan købes på LOF Syd's hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];