Annonce
Billund

Musikalsk plejehjemsteater: Plejecentre får teaterbesøg

Fra Teater V's forestilling: "Når alt går i Nilfisk", der opføres på alle Billund Kommunes plejecentre i løbet af sommeren. Fredag gælder det Mødestedet og Fynsgades Plejecenter i Grindsted. PR Foto

Grindsted: Beboerne på Mødestedet og Fynsgades Plejecenter skal i teater fredag den 11. juni.

Eller rettere teatret kommer til dem. Det er Teater V fra Valby, der kommer til Grindsted med forestillingen: "Når alt går i Nilfisk", hvor et udvalg af de største danske hitis fra 1960'erne er med.

- Teater V kommer til alle kommunens plejecentre i løbet af sommeren. Fredag formiddag er teatret på Fynsgades Plejecenter, og klokken 18.30 opfører de forestillingen på Mødestedet. Inden forestillingen er der spisning klokken 17.00, fortæller Birgit Nielsen fra Mødestedet, der har været med til at arrangere teaterforestillingerne i Billund Kommune.

Annonce

"Når alt går i Nilfisk" er en hyggelig og sjov lille musikalsk forestilling, hvor man følger to kvinder, som mødes på en bar i det indre København i 1960'erne.

De to kvinder fortæller anekdoter fra deres liv og synger et udvalg af tidens sange, mens publikum inviteres til at synge med på danske hits som: "Forelsket i København", "Hele ugen alene", "To lys på et bord" og mange flere fra dengang.

Forestillingen varer i cirka 50 minutter.

- Det er for beboere og personalet. På grund af corona må pårørende ikke deltage, siger Birgit Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce