Annonce
Esbjerg

Musikbutik åbner med kanontilbud

Christoffer, Frederik, Mads og Kristian var de første fire, der tog opstilling i køen foran butikken for at få fingre i de gode tilbud, Kristian fra Aalborg ankom i onsdags.
Annonce

ESBJERG: Klokken 10 i dag slår butikschef Ole Jensen dørene op til landsdelens største musikforretning 4Sound, Eskildsen Musik, på Strandbysvinget 1-5 i Esbjerg.

Forretningen, der før hed Knud Eskildsen Musik A/S og havde til huse i Torvegade, er blevet en del af kæden 4Sound og flytter i nye og større lokaler.

Der er i alt 600 kvadratmeter i den nye butik, hvor af de 400 kvadratmeter er salgsareal med plads til masser af instrumenter, som kunderne har god plads til at afprøve.

– Udviklingen går i den retning, at man er nødt til at være en del af en større kæde for at bevare og forbedre konkurrenceevnen. At være en del af 4Sound giver os mulighed for at købe varer hjem til en lavere pris og dermed også sælge dem til en god pris, og kun på den måde kan vi konkurrere med de priser, der er på instrumenter og tilbehør på internettet, forklarer Ole Jensen.

4Sound Esbjerg åbner klokken 10 med ekstraordinære køtilbud og rundstykker, og dagen igennem vil der være live musik, konkurrencer og både mad og drikke til kunderne.

Allerede onsdag aften tog de første personer opstilling foran butikken med telt og sovepose for at være fremme i køen, når dørene bliver slået op mandag formiddag.

Der er blandt andet mulighed for at få fingre i et enkelt eksemplar af en Gibson el-guitar til 999 kroner, normalprisen er 14.495 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce