Annonce
Esbjerg

Musiker åbner pandekageparadis i Esbjerg

Mads Anderskouv har tidligere gjort karriere som både musiker og embedsmand i Sikkerhedsstyrelsen. Nu har han i stedet åbnet Bluesette Pandekage Diner i Kirkegade. Foto: Dorthe Lodberg

Endnu en spiller har meldt sin ankomst på den esbjergensiske madscene. Denne gang i Kirkegade og med pandekager på menuen.

Esbjerg: Bluesmusik, statskundskab og pandekager. Selv om de tre ikke umiddelbart har mange fællesnævnere, er der alligevel en: Mads Anderskouv. Efter mange års erhvervsmæssig rodløshed, springer han nu ud som pandekagemester i sit helt eget crêperie.

Det nye spisested med navnet Bluesette havde første åbningsdag lørdag, men duften af pandekager har bredt sig omkring Kirkegade 23 i et par uger nu.

- Vi tyvstartede med lidt gadesalg, mens vi gik og ventede på en bevilling fra kommunen og fik det sidste på plads indenfor, forklarer Mads Anderskouv, der tidligere har gjort sig som embedsmand i Sikkerhedsstyrelsen, bluesmusiker og guitarist i popbandet Spar2.

At det er pandekager, han har valgt at servere, skyldes ifølge ham selv alsidigheden.

- Pandekager kan spises til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert. Det er da både smart og praktisk, for kunderne kan vælge ud fra samme menu hele dagen igennem, siger indehaveren.

Når der åbner så mange restauranter og caféer i Esbjerg lige nu, fortæller det mig, at her er et marked, der er værd at få en bid af. Desuden har jeg noget, ingen af de andre har: pandekager.

Mads Anderskouv
Signaturpandekagen, en ?Bluesette? serveres med blåbær, karamel, knuste Digestive-kiks, vaniljeis, flødeskum og Kahlua eller Bailey. Foto: Dorthe Lodberg

Mange om buddet

På menukortet er der ni madpandekager med eksempelvis laks, skinke, kylling og kebab og 15 søde pandekager med alt fra havtorn til Nutella, marmelade og is.

Signaturpandekagen, en "Bluesette" serveres med blåbær, karamel, knuste Digestive-kiks, vaniljeis, flødeskum og Kahlua eller Bailey.

- Vi laver pandekagerne i både en hvede, en boghvede og en glutenfri version. Vi har valgt at arbejde med en meget simpel pandekageopskrift, for at kunne have fri leg med fyldet, forklarer indehaveren, der har begge arme fyldt med plaster.

- Panderne er meget varme, og jeg er nok lidt en glad amatør, siger han og indrømmer, at han aldrig før har lavet pandekager til andet end husbehov.

At der i forvejen kæmpes mellem de mange nytilkomne spisesteder om esbjergensernes gunst, bekymrer ham ikke synderligt.

- Når der åbner så mange restauranter og cafeer i Esbjerg lige nu, fortæller det mig, at her er et marked, der er værd at få en bid af. Desuden har jeg noget, ingen af de andre har: pandekager, siger Mads Anderskouv.

Bluesette har hjemme i Kirkegade 23 og har åbent mandag-torsdag fra 11.00-19.00 og fredag og lørdag fra 11.00-22.00.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Østerby-barnet fik kommunal toppost: Jørn Henriksen stopper efter 15 år som direktør for Børn & Kultur

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Vejen

Pendler frygter regionalbusser bliver næste sparemål: - Vi kan blive tvunget til at have to biler

Annonce