Annonce
Livsstil For abonnenter

Musiker Mathilde Falch: Man får knust sit hjerte hver nat

Flere har spurgt mig undervejs, om jeg har oplevet tilbagefald i forhold til, at jeg tidligere har været misbruger, men det har jeg slet ikke. Jeg har været bange for at gå ned fysisk, men ikke psykisk. Jeg har været over den grænse, og derfor ved jeg også præcist, hvor den er, siger Mathilde Falch. Foto: Morten Rode
Hun har været ved at dø af anoreksi og har været afhængig af både alkohol og stoffer, men det seneste halvandet år er alligevel det hårdeste i musiker Mathilde Falchs liv. Som mor til reflukssyge Leo på halvandet år har hun oplevet, hvordan han har grædt og vredet sig i smerte, mens hun og hendes mand har været på randen af at bryde fysisk sammen af søvnmangel. - Det er et livsvilkår, at livet nogle gange gør ondt, siger Mathilde Falch, der får energi af at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre i samme situation.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce