Annonce
Haderslev

Musikforening giver koncert i Slesvigske Musikhus

Jens Olav Heckmann er opvokset i Haderslev og indledte sin musikalske uddannelse med undervisere fra Slesvigske Musikkorps i trompet og trombone. Pressebillede
Haderslev Musikforenings sidste koncert i denne sæson byder på sang fra lokal opvokset tenor.

Haderslev: Søndag 28. april kl. 16 holder Haderslev Musikforening koncert med tenoren Jens Olav Heckmann og pianisten Anita Hyldgård Samsing i Slesvigske Musikhus på Louisevej i Haderslev.

Jens Olav Heckmann er opvokset i Haderslev og indledte sin musikalske uddannelse med undervisere fra Slesvigske Musikkorps i trompet og trombone. I 2007 søgte han optagelse på Det Jyske Musikkonservatorium med klassisk sang som hovedfag.

Han er i dag andentenor i DR-koncertkoret og synger i Det Jyske Vokalensemble samtidig med, at han er korleder for to kor i henholdsvis Frederikshavn og Aalborg.

Han bliver ved koncerten i Haderslev akkompagneret af pianisten Anita Hyldgård Samsing, der er uddannet som kandidat hos Anne Øland fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Anita Hyldgård Samsing arbejder i dag som organist samtidig med, at hun dyrker klaverspillet. I april 2017 gav hun solokoncert i Slesvigske Musikhus i Haderslev, og det medførte flere ønsker om genhør.

Ved koncerten 28. april i år fremføres seks sange med musik af Mendelssohn-Bartholdy; fire sange af Johannes Brahms samt efter pausen de seksten sange, der udgør ”Dichterliebe” af Robert Schumann.

Robert Schumanns værk kredser om tab, længsel og drømme med tekster af Heinrich Heine. Musikken er skabt af en nygift Schumann fuld af beruselse i 1840, da han netop var blevet gift med Clara Schumann.

Der er adgang for alle til koncerten. Billetter kan købes fra en halv time før koncertens start.

I pausen holder Musikforeningen generalforsamling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce