Annonce
Esbjerg

Musikhus-blotter anholdt: To kvinder slog alarm efter ny episode

Politiet rykkede hurtigt ud efter anmeldelse om endnu en blotter-episode i Havnegade onsdag . Arkivfoto: Michael Bager
27-årig mand anholdt i Havnegade ved Musikhuset efter ny blotter-episode på åben gade.

Esbjerg: Musikhus-blotteren er fanget. To kvinder var hurtige og slog alarm til politiet onsdag, da en ung mand blottede sig og onanerede på åben gade - igen i Havnegade nær Musikhuset Esbjerg.

Manden blev anholdt onsdag klokken 17.15 og ventes efter afhøring og overnatning på Esbjerg Politigård at blive løsladt torsdag formiddag, oplyser Henrik Berg, politikommissær ved lokalpolitiet i Esbjerg.

Manden tilstod at have blottet sig, og straffen for dette er en bøde.

Gerningsmanden er en 27-årig mand tilmeldt en adresse i Sædding i Esbjerg.

De to kvinder, som observerede den delvist afklædte mand i Havnegade onsdag sent om eftermiddagen, var en 34-årig kvinde fra Gredstedbro og en esbjergensisk kvinde på 45 år.

Annonce
Vi er forholdsvis sikre på, at vi har fat i gerningsmanden til begge episoder. Og der er heldigvis typisk tale om ufarlige personer i disse sager.

Henrik Berg, politikommissær ved lokalpolitiet i Esbjerg

Anholdt hurtigt

Den 34-årige kvinde kontaktede politiet og fortalte, at hun var kørt forbi en ung mand, der stod på åben gade i Havnegade med sit lem fremme. Da hun fik øjenkontakt med ham, fulgte hun efter ham, men følte sig ikke forulempet af manden. Den esbjergensiske kvinde kontaktede også politiet efter en lignende episode og mente, at der var tale om en udenlandsk udseende mand.

Beskrivelserne af manden og en hurtig indsats fra politiets side førte til anholdelsen. Den 27-årige tilstod som nævnt blotteriet onsdag, men han var mere vævende omkring et lignende tilfælde mandag. Her blev to veninder nedstirret af en blotter i samme område.

- Vi er forholdsvis sikre på, at vi har fat i gerningsmanden til begge episoder. Og der er heldigvis typisk tale om ufarlige personer i disse sager, siger politikommissær Henrik Berg. /stok

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klima

Sorte næsehorn på vej tilbage

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce