Annonce
Esbjerg

Musikhuset Esbjerg åbner sig for hele byen

Mandag eftermiddag bød Musikhuset Esbjerg indenfor og viste sig frem for et par hundrede mennesker efter ombygningen.Foto: Martin Ravn
Efter et halvt års byggerod slog Musikhuset Esbjerg mandag eftermiddag i helt håndgribelig og bogstavlig forstand dørene op til et nyt kapitel. Egen indgang, ny forplads, café og mere luft i foyeren er det blevet til i ombygningen.

Esbjerg: Musikhuset Esbjerg vil være byens hus i endnu højere grad, end det hidtil har været tilfældet.

- Det skal ikke kun være for "de fine", der kommer i jakkesæt og kjoler. Der er også plads til gummisko og jeans, og det håber jeg, at vi med det nye look signalerer, siger musikhusets direktør Torben Seldrup om den ansigtsløftning, det efterhånden 22 år gamle hus i Havnegade har fået.

Musikhuset Esbjerg har fået egen indgang, der ligger ud for Torvegade, forpladsen har fået en kærlig hånd, der er blevet lavet café, og der er blevet mere luft i foyeren. 125 nye kvadratmeter er der blevet lagt til, og det lyder ikke umiddelbart af meget, når musikhuset i forvejen breder sig over cirka 10.000 kvadratmeter.

Men de gør en kæmpe forskel, mener direktøren.

- Det giver os en mulighed for at tage meget bedre imod vores gæster. Tre fag er blevet rettet ud, så det hele også rent fysisk er blevet mere gennemsigtigt, hvor det tidligere måske har været lidt tillukket, siger Torben Seldrup.

Annonce

Det skal ikke kun være for "de fine", der kommer i jakkesæt og kjoler. Der er også plads til gummisko og jeans, og det håber jeg, at vi med det nye look signalerer.

Torben Seldrup, direktør i Musikhuset Esbjerg.

Gratis arrangementer

Det er både rent fysisk og i mere overført forstand, at musikhuset vil være mere indbydende.

- Vi vil gerne have, at folk i højere grad kommer indenfor i huset i dagtimerne. Det har været et ønske fra os selv og fra Esbjerg Kunstmuseum, at folk kan komme og spise en let frokost eller drikke en kop kaffe, og så vil vi også gerne have studerende til at komme med deres computere under armen og sidde og lave lektier i sofaerne i den store, lyse foyer. Musikhuset Esbjerg skal være et sted, hvor alle gerne må komme og kigge, siger Torben Seldrup.

En række gratis arrangementer i dagtimerne i foyeren leveret af for eksempel elever fra Esbjerg Kulturskole, Syddansk Musikkonservatorium skal ifølge direktøren være med til at trække flere mennesker indenfor i hovedfoyeren.

At Musikhuset Esbjerg også har overtaget Restaurant Kunstpavillonen, som er kommet til at hedde "Kunsten", falder fint i tråd med de nye toner i huset.

- Vi er på flere måder blevet lidt mere herre i eget hus med egen indgang, café og restaurant, selv om overtagelsen af restauranten skete efter, at ombygningen var gået i gang, så spiller det godt sammen med resten, siger Torben Seldrup.

Musikhuset Esbjerg

Musikhuset Esbjerg blev bygget i 1997.

Det er arkitektterne Jan og Jørn Utzon, der har tegnet stregerne til det 10.000 kvadratmeter store musik- og kulturhus.

Ombygningen til en estimeret pris på 4,5 millioner kroner gik i gang i marts i år.

Stjernearkitekt bifalder: Musikhuset Esbjerg får en ansigtsløftning | Esbjerg | jv.dk

Lida og Oskar Nielsens Fond, Esbjerg Fonden, Claus Sørensens Fond, Johan Hoffmann Fonden, Esbjerg Ugeavis' Fond og ObbekjerFonden har bidraget til ombygningen af Musikhuset Esbjerg.

Esbjerg Ensemble leverede et let musikalsk traktement til indvielsen af "det nye musikhus". Foto: Martin Ravn
Musikhusets foyer er blevet større og mere indbydende med nye siddepladser helt ud til forpladsen. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Musikhuset Esbjerg inviterede mandag indenfor. Et par hundrede mennesker var mødt op for at se de nye opdaterede forhold. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce