Annonce
Haderslev

Musikkorps: Den er hjemme

Slesvigske Musikkorps klarer skærene. Arkivfoto: Timo Battefeldt

SMUK-musiker og borgmesterkandidat Henrik Rønnow har fået bekræftet på Christiansborg, at Slesvigske Musikkorps er reddet.

- Jeg har netop været i kontakt med Jesper Petersen, og han bekræfter, at regeringen spiller ud med, at Slesvigske Musikkorps (SMUK) skal bestå.

Det fortæller SMUK-musiker Henrik Rønnow, der også er socialdemokratisk borgmesterkandidat. Onsdag den 11. oktober om eftermiddagen har han været i kontakt med det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen (S) om SMUK 's skæbne i forbindelse med det udspil til forsvarsforlig, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lagde frem.

- Han er meget sikker i sin sag, og så er der et bredt flertal i hvert fald om denne del af forliget, fortæller Henrik Rønnow, der op til forhandlingerne om dette forsvarsforlig ikke har været rigtig bekymret:

- Af de tre forlig, hvor det har set sort ud, har det her været det mest positive, fordi der kom så mange positive tilkendegivelser. At Mette Frederiksen kom til Haderslev og gjorde den detalje i forsvarsforliget til noget centralt, fik andre på banen.

Nu skal vi følge sagen, for så længe den endelige forligstekst ikke er skrevet, kan alt i princippet ske. Men jeg har ingen som helst grund til at tro, at der ikke i den endelige forligstekst skulle stå, at SMUK består. Det vigtigste lige er nu at følge med i, hvad skal der ske på Haderslev Kaserne, lyder det fra Henrik Rønnow.

Onsdag formiddag kom der er fingerpeg, da de konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov udsendte en pressemeddelelse. Heri kaldte han forslaget om at nedlægge de tre militære musikkorps for tåbelig. Han argumenterede blandt andet med den folkelige opbakning til SMUK, der har en støtteforening med 3000 medlemmer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce