Annonce
Haderslev

Musikkorps: Den er hjemme

Slesvigske Musikkorps klarer skærene. Arkivfoto: Timo Battefeldt

SMUK-musiker og borgmesterkandidat Henrik Rønnow har fået bekræftet på Christiansborg, at Slesvigske Musikkorps er reddet.

- Jeg har netop været i kontakt med Jesper Petersen, og han bekræfter, at regeringen spiller ud med, at Slesvigske Musikkorps (SMUK) skal bestå.

Det fortæller SMUK-musiker Henrik Rønnow, der også er socialdemokratisk borgmesterkandidat. Onsdag den 11. oktober om eftermiddagen har han været i kontakt med det lokale folketingsmedlem Jesper Petersen (S) om SMUK 's skæbne i forbindelse med det udspil til forsvarsforlig, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lagde frem.

- Han er meget sikker i sin sag, og så er der et bredt flertal i hvert fald om denne del af forliget, fortæller Henrik Rønnow, der op til forhandlingerne om dette forsvarsforlig ikke har været rigtig bekymret:

- Af de tre forlig, hvor det har set sort ud, har det her været det mest positive, fordi der kom så mange positive tilkendegivelser. At Mette Frederiksen kom til Haderslev og gjorde den detalje i forsvarsforliget til noget centralt, fik andre på banen.

Nu skal vi følge sagen, for så længe den endelige forligstekst ikke er skrevet, kan alt i princippet ske. Men jeg har ingen som helst grund til at tro, at der ikke i den endelige forligstekst skulle stå, at SMUK består. Det vigtigste lige er nu at følge med i, hvad skal der ske på Haderslev Kaserne, lyder det fra Henrik Rønnow.

Onsdag formiddag kom der er fingerpeg, da de konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov udsendte en pressemeddelelse. Heri kaldte han forslaget om at nedlægge de tre militære musikkorps for tåbelig. Han argumenterede blandt andet med den folkelige opbakning til SMUK, der har en støtteforening med 3000 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce