Annonce
Sønderborg

Musikpar fik årets musikpris

Sønderborg Musikpris blev uddelt lørdag aften på Sønderborghus. Foto: Timo Battefeld

Sønderborg Musikpris gik til Paul og Bente fra Musik med Mere, mens Sønderborg Garden vandt årets publikumspris.

Sønderborg: Musikkens lokale ildsjæle blev lørdag aften hyldet på Sønderborg, hvor Sønderborg Musikråd havde inviteret til prisuddeling.

Det hele handlede om to priser: Sønderborg Musikpris og Publikumsprisen. Sønderborg Musikpris gik til Bente og Paul Jørgensen, der driver musikforretningen Musik med Mere på Fynsgade i Sønderborg, og desuden står bag firmaet PA Syd, der laver lyd til koncerter, foredrag og meget andet.

- Deres utrættelig flid og iver på alle tider af døgnet for at drive en musikforretning til gavn for hele byens musikliv er mageløs, sagde Stephan Kleinsschmidt, der læste op af indstillingen, og fortsatte:

- Selv når man ringer kl. 23.30 lørdag aften og ens mixer er brændt sammen, så står Paul der. Musik med mere er til stort og småt med en kombineret hjertelighed og sammenbidt målrettethed og altid med blikket stift rettet mod at - The show must go on.

Parret selv brugte efterfølgende knap så store ord, da avisen talte med dem:

- Vi passer jo bare vores arbejde, men det er dejligt at få et skulderklap, lød det ydmygt fra Paul Jørgensen, mens Bente tilføjede:

- Det er jo ikke vores stil at stå i rampelyset, men vi er vild beærede. Det var en stor overraskelse.

Annonce

Vi passer jo bare vores arbejde.

Paul Jørgensen
Paul og Bente fra Musik med Mere modtog Sønderborg Musikpris. Foto: Timo Battefeld

Hæder til garden

Charlotte Riis Engelbrecht uddelte Publikumsprisen, der gik til Sønderborg Garden. I sin begrundelse nævnte hun gardens betydning som ambassadører for Sønderborg, og de mange venskaber, der knyttes i garden.

Alle har haft mulighed for at indstille kandidater til publikumsprisen, og der var i år otte nominerede.

De to priser uddeles af Sønderborg Musikråd og er en anerkendelse af lokale musikere og foreninger for deres indsats for Sønderborg Kommunes musikliv.

Sønderborg Musikråd blev dannet i 2006, og Sønderborg Musikpris er blevet uddelt siden 2007.

Prisfesten stod i Beatles' tegn. Festens tema var nemlig 50 års jubilæet for udgivelsen af det legendariske album, Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band.

I løbet af aftenen blev alle sangene fra albummet opført af lokale kunstnere. På scenen var Art Ensemble Syd under ledelse af Niels Præstholm, Down Town Dynt, Agenda og David Kelly, Zelma, Ronald Mossom, Heartland, Vokalisterne og Hartmut Søderberg med Mette Marckmann som konferencier og sanger.

Mette Marckmann var aftenens vært og gav også prøver på sit sangtalent. Foto: Timo Battefeld
Publikumsprisen gik til Sønderborg Garden. Foto: Timo Battefeld
Der blev spillet Beatles hele aftenen. Foto: Timo Battefeld
Et stort antal lokale musikere var på scenen. Foto: Timo Battefeld
Ronald Mossom var blandt aftenens musikere. Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Sønderborg Musikpris uddeles.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce