Annonce
forside

Musikprisen 2009

Sønderborg

Annette O`Driscoll og Sune Rose Wagner fik overrakt musikprisen på Sønderborghus i søndags.

Musikrådet sørgede for en hyggelig atmosfære med små cafeborde og kølige drinks.

Underholdning fik gæsterne af Annette O`Driscoll, en dygtig strygerkvartet fra musikskolen og to unge mennesker fra ungdomsklubben på Kærvej og Ahlmannskolen.

Musikpris modtager Annette O`Driscoll

Først og fremmest er hun Singer Songwriter med sin helt egen, til tider keltisk prægede sangstil. Hun har spillet på utallige festivaller i ind og udland og har lavet cd og radioindspilninger.

Hun har været en ildsjæl i sit lokalområde Broagerland i mange år. Hun er næstformand i DMF, næstformand i Dynt/Skelde/Gammelgab landsbylaug, medlem af musikrådet og sang & danselærer.

Annette har sammen med sin mand Michael købt og forvandlet den gamle Skelde forsamlingsgård til et moderne møde og spillested for alle aldre, med dejlige festlokaler og teaterscene. Stedet kaldes ”NETTE JENSEN” aktivitets & Kulturhus. Alle kan nyde godt af Annettes store hjerte, børn, unge og gamle, hun skelner ikke mellem stort og småt, der bliver holdt fødselsdage, konfirmationer, jamsession (hver torsdag aften), koncerter – og helt aktuel er Frøken Jensen med i Folk Baltica, kikker man på stedets hjemmeside for resten af 2009 er der booket flere kendte bands og solister af fineste karat.

I Sønderborg kommune er det utroligt, at der findes sådan en person, der ofrer hele sit hjerteblod på at glæde andre mennesker.

Musikpris modtager Sune Rose Wagner

Sune er selvlært musiker. Hele hans liv har drejet sig omkring musikken. Han har spillet i grupper som LSD, westernfront og Psyched up Janis. Sidstnævnte gruppe opløses efter 10 år. Han er med til at danne bandet The Raveonettes hvormed han tager på tour. I 2002 skriver han pladekontrakt med Columbia Record. For Sune som nu bor i udlandet betyder Sønderborg rigtig meget , det er her han altid kommer tilbage for at spille ligemeget hvor i verden han er.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce