Annonce
Esbjerg

Musikstarter Campen er musikkens fodboldskole

Musikstarter Campen danner rammerne om et fællesskab for unge musikere på tværs af alder og instrumenter. Her Anne Tarp, 14 år, og Emil Brinch, 13 år. Foto: Annett Bruhn
70 unge i alderen 13 til 18 år har de seneste dage stemt deres instrumenter på Tobakken til en uge i musikkens og fællesskabets tegn. Musikstarter Campen løb igen af stablen, og tonerne fylder gangene, mens underviserne spiller ind med fif og gode råd.

Esbjerg: Guitarsoloer og vuggende hofter fylder i disse dage Tobakken, hvor Musikstarter Campen i Esbjerg for fjerde gang har slået tonerne an til fem dage, hvor unge musikere kan lægge verden bag sig og fordybe sig i musikken.

Campen, Esbjerg Ungdomsskole har igen i år været med til at arrangere, er et sted, hvor de unge kan være fælles om musikken. Den 13. oktober flyttede 70 unge musikere i alderen 13 til 18 år ind i Tobakkens lokaler, der indtil den 18. oktober rummer alt fra instrumenter til luftmadrasser. På den måde kommer Tobakkens ånd helt ind under huden på deltagerne.

- Vi får lov til at være i de rammer, som vi gerne vil leve i en dag, siger 17-årige Yasmin Dahl.

Annonce

Vi får lov til at være i de rammer, som vi gerne vil leve i en dag.

Yasmin Dahl

Et unikt fællesskab

Flere af 70 deltagere er gengangere, men der kommer også nye til. Campen er nemlig en enestående mulighed for læring.

- Der er en hel masse hjælp at hente. Både fra professionelle, men også fra hinanden, siger sangeren Yasmin Dahl.

Netop læring fra hinanden gør de unge meget brug af. Det er nemlig ikke altid, at der er en underviser i øvelokalet, og så må de selv tage teten. På den måde medvirker Musikstarter Campen også til de unges personlige udvikling.

- Man bliver meget mere selvstændig af at gå her. Man tør pludselig tage teten og komme med forslag, siger 15-årige Victor Christiansen, der på campen spiller trommer.

Musikken er da heller ikke det eneste, der fylder til Musikstarter Campen. Fællesskabet spiller en helt særlig rolle. Selvom der er forskel på alder, køn og erfaring på instrumenterne, så er alle en del af et fælles musikalsk rum.

- Det er ligesom en fodboldskole for musik, lød det fra den 18-årige guitarist Mathias Horsbøl.

Den store finale

Campen kulminerer i et show i ægte Esbjerg-stil. Deltagerne afslutter nemlig campen med en koncert på Tobakkens store scene. Derfor er de unge musikere ved at finpudse deres riffs og sangtoner, inden de skal sendes ud over scenekanten, som de helt store stjerner har gjort det. Torsdag aften skal deltagerne stå skarpt i spotlyset, der er indstillet af professionelle lys- og lydmænd, mens publikum spændt lytter med. Det kan godt få nerverne til at ulme lidt under overfladen.

- Det er lidt som at have en zoologisk have i maven, siger Yasmin Dahl.

Men det er ikke bare tanken om publikum, der er nervepirrende. Det er ligeså meget stedet, der får sommerfuglene til at baske.

- Vi skal jo spille et sted, hvor de helt store stjerner har spillet, siger 17-årige Alberte Højgaard, der er med som sanger.

For de unge musiktalenter er det et stort privilegium.

Campen giver deltagerne mulighed for at fordybe sig i musikken samtidig med, at der er læring på programmet. Foto: Annett Bruhn
Esbjerg Ungdomsskole har blandt andet arrangeret Band Workshops, så de unge musikere har et sted at samles om musikken resten af året. Der skal nemlig ikke gå et år, før de kan ses igen, siger projektleder Silje Holtan (i midten). Foto: Annett Bruhn
I år er der for første gang frivillige med til campen. Det skyldes, at nogle af de tidligere deltagere, der er blevet for gamle, ikke ønskede at gå glip af oplevelsen. Foto: Annett Bruhn
Campen er musikkens svar på fodboldskolen. Det mener Mathias Horsbøl i hvert fald. Han er med for anden gang, men da han er 18 år, overvejer han at melde sig som frivllig til næste år. På den måde går han ikke glip af oplevelsen. Foto: Annett Bruhn
Victor Christiansen, 15 år, har været med siden campen startede. Normalt spiller han guitar, men trommerne er også en del af hans repertoire. Foto: Annett Bruhn
Alberte Højgaard, 17 år, er med som sanger for tredje gang. Hun er efterfølgende kommet med i et band, der startede på grund af Musikstarter Campen. Foto: Annett Bruhn
Musikstarter Campen løb i år af stablen for fjerde gang. Foto: Annett Bruhn
Musikstarter Campen løb i år af stablen for fjerde gang. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce