Annonce
Esbjerg

Musikstuderende reflekterer over far-rollen i åben eksamenskoncert

Esbjerg: Mandag den 3. juni klokken 15.00 kan man hos Syddansk Musikkonservatorium på Café Ørsted overvære en eksamenskoncert med guitarist Thomas Andersen. Han afslutter sin uddannelse på musikkonservatoriet med en koncert, hvor han reflekterer over sin nye tilværelse som far - en tilværelse, der både rummer glæder og frustrationer.

Det er otte år siden, at Thomas Andersen begyndte studiet på musikvidenskab i Aarhus. Men den teoretiske indgangsvinkel var ikke nok for ham og efter sin bachelor søgte han ind på musikkonservatoriet i Esbjerg. Den afslutter han nu - med status som nybagt far.

- Med ankomsten af vores søn blev mit perspektiv på livet for alvor ændret, hvilket også har manifesteret sig i min måde at skrive og spille musik på, fortæller Thomas Andersen i en pressemeddelelse.

Syddansk Musikkonservatorium opfordrer til, at man kommer og oplever koncerten, hvor man bliver taget med på en guidet tur gennem forældrerollens mange facetter gennem kompositioner, der bærer præg af Thomas’ melodiske tilgang til musikken med referencer til jazz, funk og soul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce