Annonce
Udland

Musks satellitter forstyrrer astronomer: Det er ikke cool

Handout/Reuters
Lys reflekteres fra satellitter, som ødelægger et af astronomernes vigtigste redskaber - en mørk nattehimmel.

SpaceX-direktør Elon Musks plan om at sende mindst 12.000 Starlink-satellitter i kredsløb om Jorden har længe bekymret astronomer.

Indtil videre er omkring 120 satellitter sendt i kredsløb som en del af Starlink-projektet, der skal skabe forbedret internet verden over

Og i denne uge fik Cerro Tololo-observatoriet i Chile en forsmag på, hvad der kan være i vente for stjernekiggere, som frygter, at udsynet til himlen bliver forstyrret af det lys, som reflekteres af satellitterne.

I Chile strøg 19 satellitter fra SpaceX over himlen og generede udsynet for astronomen Clarae Martínez-Vázquez og hendes hold.

De betjener observatoriets såkaldte Decam (Dark Energy Camera, red.).

- Wow! Jeg er i chok! Den enorme mængde Starlink-satellitter krydsede vores himmel i aften på Cerro Tololo, skriver Martínez-Vázquez på Twitter.

- Eksponeringen på Decam blev stærkt påvirket af 19 af dem! Vrimlen af Starlink-satellitter varede i over fem minutter. Ret deprimerende. Det her er ikke cool.

Allerede i marts kunne flere medier berette om de mange bekymrede astronomer.

Ifølge CNN vurderede interesseorganisationen The Union of Concerned Scientists (Foreningen for Bekymrede Videnskabsmænd, red.) i marts, at der er omkring 2000 satellitter i kredsløb.

Elon Musk har flere gange afvist kritikken og påpeget, at de nuværende satellitter i kredsløb ikke skaber problemer.

En talsmand for SpaceX har over for CNN sagt, at man er i kontakt med sammenslutninger af astronomer for at finde en løsning.

SpaceX er gået i gang med processen om at søge tilladelse til at sende yderligere 30.000 satellitter i kredsløb om Jorden, skrev spacenews.com i sidste uge.

Flere andre selskaber har annonceret, at de vil sende satellitter i rummet i noget, der minder om et sandt rumkapløb om internettet.

Det gælder blandt andet Blue Origin, ejet af Amazon-direktør Jeff Bezos, der i april meldte ud, at man vil sende 3236 satellitter ud i rummet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce