Annonce
Aabenraa

Muslimsk gravplads klar til at blive indviet

Der bliver plads til omkring 30 muslimske gravpladser på kirkegården i Aabenraa. Foto: Henrik Dürr
Efter knap halvandet års forarbejde er Aabenraa Sogn nu klar til at indvie en muslimsk gravplads på kirkegården i Aabenraa.

Aabenraa: I slutningen af marts sidste år gav et stort flertal i menighedsrådet i Aabenraa Sogn grønt lys til, at der bliver etableret en muslimsk gravplads på kirkegården i Aabenraa. Nu er planerne så langt fremme, at Aabenraa Sogn kan sætte dato på indvielsen af den muslimske gravplads.

Det bliver mandag den 26. august klokken 16.00, men der mangler stadig at blive ordnet nogle praktiske ting frem til indvielsen.

- Der er blevet fældet træer, og nu er vi begyndt at plante hæk og græs, og der skal også etableres en plint. Der er mange praktiske ting endnu, siger Lars N. Henningsen, der er formand for kirkegårdsudvalget i Aabenraa Sogn.

Den muslimske gravplads kommer til at ligge i den nord-østlige del af kirkegården, og der bliver plads til omkring 30 gravpladser. Det har tidligere været på tale, at gravpladsen får sin egen indgang, men den plan er skrottet af praktiske årsager.

- Der bliver ikke nogen egen indgang, og det er alle parter med på. Den muslimske gravplads bliver en integreret del af kirkegården, siger Lars N. Henningsen.

Annonce
Vi glæder os rigtig meget, og det betyder, at folk ikke længere har så langt til deres afdøde.

Kassem Rachid, talsmand for de muslimske foreninger i Aabenraa

Muslimsk glæde

Ifølge formanden for kirkegårdsudvalget i Aabenraa Sogn er arbejdet med at etablere en muslimsk gravplads gået lige efter bogen.

- Det har været en fuldstændig ukompliceret proces. Der er udarbejdet nye vedtægter for kirkegården, og det er nok det, der har taget længst tid, siger Lars N. Henningsen.

Det er fire muslimske foreninger i Aabenraa Kommune, der har henvendt sig til Aabenraa Sogn med et ønske om at få etableret en muslimsk gravplads på Aabenraa Kirkegård. De ser nu frem til, at indvielsen af gravpladsen venter lige om hjørnet.

- Vi glæder os rigtig meget, og det betyder, at folk ikke længere har så langt til deres afdøde, siger imam Kassem Rachid, der er talsmand for de muslimske foreninger i Aabenraa.

At indvielsen kommer til at foregå sidst på eftermiddagen den 26. august er ikke tilfældigt.

- Det bliver om eftermiddagen, for så kommer der flere mennesker. Der er mange, der går på sprogskole eller arbejder, siger Kassem Rachid.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce