Annonce
Aabenraa

Mustafa var skoletræt: På VUC fik han HF-huen på som den første

22-årige Mustafa Al-Timimi gjorde mandag sin HF færdig på VUC i Aabenraa. Foto: VUC Syd.
Blandt dem, der har taget en HF-uddannelse på VUC Syd, er Mustafa Al-Timimi på 22 år. Han afsluttede mandag HF som den første elev i år på VUC i Aabenraa.
Annonce

Aabenraa: I dag står Mustafa Al-Timimi med hf-huen og kan fejre sin uddannelse. Men det har ikke altid ligget i kortene, at han skulle tage en HF, for tdligere var Mustafa nemlig skoletræt, og han tog ikke skolen seriøst.

Som 18-årig besluttede han sig alligevel for at gå i gang. Han startede med 10.-klasse på VUC Syd.

- Jeg valgte VUC Syd, fordi jeg gerne ville i gang med uddannelse. Da jeg startede, kom jeg med ingenting. Jeg startede på bunden, men lærerne og deres undervisning gav mig en masse, og nu står jeg med en fuld HF-uddannelse med flotte karakterer og er klar til at læse videre. Det havde jeg ikke forventet for nogle få år siden, siger Mustafa Al-Timimi i en pressemeddelelse fra VUC Syd.

Annonce

Lærerne gjorde en forskel

Særligt lærerne på VUC Syd gjorde en forskel for Mustafa:

- Lærerne på VUC fik mig til at indse, at jeg faktisk kan meget mere, end jeg nogensinde havde troet. De har en god måde at undervise på. Man er på en måde venner med sine lærere - de er helt i øjenhøjde med eleverne, siger Mustafa.

- På VUC mødte jeg flere unge, der ligesom jeg havde en forhistorie. Selv om vi er forskellige, så har vi noget til fælles og kan hjælpe hinanden, siger Mustafa.

Mustafa skal nu fejre uddannelsen sammen med familien, inden han skal beslutte sig for, om han nu vil læse videre til radiograf eller socialrådgiver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce