Annonce
Indland

Myndighed dropper oversættelser fra omstridt tolkefirma

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kvaliteten af tolkefirmas oversættelser får politiklagemyndighed til at stoppe med at bruge EasyTranslate.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er ikke tilfreds med kvaliteten af de oversættelser, som tolkefirmaet EasyTranslate leverer.

Derfor har DUP valgt ikke længere at benytte firmaet, når de har brug for at få oversat dokumenter.

Det skriver Dagbladet Information.

- Vi har på grund af kvaliteten af EasyTranslates oversættelser valgt ikke længere at benytte det firma, siger kontorchef Claes Vestergaard til avisen.

EasyTranslate vandt sidste år opgaven med at tolke for myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Siden firmaet påbegyndte arbejdet 1. april, har der været kritik af kvaliteten af tolkningen, udeblevne tolke og mangelfulde fakturaer.

Nu viser det sig, at der også er udbredt utilfredshed med kvaliteten af de skriftlige oversættelser.

Information har modtaget aktindsigter i mails fra DUP, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Justitsministeriet. Mailsene viser, at alle fire myndigheder har klaget over kvaliteten af oversættelserne.

Rigspolitiet skrev tidligere i år i en mail til DUP, at det er op til den enkelte myndighed at vurdere, om de vil dispensere fra kontrakten med EasyTranslate ved at benytte andre firmaer til oversættelser.

Direktør Frederik Riskær Pedersen skriver i en mail til Information, at firmaet har "inhouse korrekturlæsning og kvalitetssikring" af oversættelserne.

Desuden arbejder EasyTranslate med løbende kvalitetsvurdering og har en ansat, der kun arbejder med kvalitetssikring af oversættelserne.

-Vi har gennemført 6000 oversættelser, så selv om vi arbejder målrettet på at undgå fejl i oversættelserne, er det svært at undgå enkelte fejl i de mange tusind siders oversættelse, skriver han til Information.

Tirsdag skal justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd i Folketinget, hvor han skal svare på, om EasyTranslate lever op til sine forpligtelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Annonce