Annonce
Indland

Myndigheder fik advarsler om jihadisters formodede svindel

Flere lande har advaret Bagmandspolitiet om mulig momssvindel for millioner. Alligevel blev der ikke reageret.

Myndigheder blev advaret om formodet momssvindel i selskaber knyttet til blandt andre to jihadister. Gennem tre år fik danske myndigheder henvendelser i sagen, men der blev ikke grebet ind, før millionerne var væk.

Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og dagbladet Information torsdag.

Første advarsel blev givet i 2013 til skattevæsnet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), der ofte omtales som Bagmandspolitiet.

De blev gjort opmærksomme på, at der var mistænkelige aktiviteter i selskaber relateret til de to jihadister, som kan forbindes med både al-Qaeda og Islamisk Stat.

Begge var ifølge myndighedsdokumenter og flere mundtlige kilder på det tidspunkt stærkt radikaliserede, skriver aviserne.

Foruden de to jihadister er også 14 forretningsmænd en del af netværket, der menes over en årrække at have pådraget den danske stat et tab på mindst 800 millioner kroner.

Det har tidligere været fremme, at spansk politi i 2014 kontaktede Bagmandspolitiet i forbindelse med sagen.

Det viser sig dog, at i 2015 kontaktede politiet i Sverige Bagmandspolitiet for hjælp til efterforskning af millionsvindel med relation til jihadisterne.

Også konkursredegørelser viser, at der også løbende blev advaret om formodet momssvindel i selskaberne.

Det er et svigt, at danske myndigheder ikke har reageret på advarslerne. Sådan lyder vurderingen fra Tom Kirchmaier, der er professor og forsker i økonomisk kriminalitet ved CBS og London School of Economics.

- Myndighederne får advarsel på advarsel, men ingen griber ind. Det er et klart svigt fra deres side, siger han i Jyllands-Posten.

Hverken Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Skattestyrelsen har ønsket at kommentere sagen over for aviserne. Bagmandspolitiet oplyser, at anklagemyndigheden ikke kan udtale sig om konkrete personers eventuelle strafbare forhold.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er blevet gjort opmærksom på sagen.

- Det er selvsagt en alvorlig sag, som jeg har en forventning om, at myndighederne behandler med stor alvor, skriver han til Jyllands-Posten og Information.

Flere eksperter frygter, at en del af beløbet, som formodes svindlet, er gået til at finansiere terror.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce