Annonce
Tønder

Myndigheder tog ingen chancer, da wellnessområde blev evakueret

Der kom både vogne fra Sommersted og Aabenraa, som har specielt udstyr til at håndtere kemikalieudslip. Foto: Local Eyes.
Wellnessområdet i feriecentret Enjoy Resort blev lørdag formiddag evakueret efter et formodet kemikalieudslip. Fire personer måtte tilses, men efterfølgende tests har ikke vist indikationer på et kemikalieudslip.

RØMØ: Der blev ikke taget nogen chancer, da omkring 100 badegæster måtte evakueres fra Enjoy Resort på Vestergade i Havneby på Rømø lørdag formiddag.

Otte gæster blev kørt til observation på hospitalet, hvoraf fire blev tilset. De første meldinger fra Syd- og Sønderjyllands Politi lød på, at der var tale om et kemikalieudslip af enten klor eller saltsyre. Derfor blev hele hovedbygningen, som også inkluderer en restaurant, opholdsområder og fitness-aktiviteter, også evakueret.

Der blev også omgående tilkaldt assistance fra Sommersted og Aabenraa, som har vogne med specialudstyr til at håndtere en kemikalieindsats. Det oplyser Thomas Krakow, der er indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland.

- Vi har kørt en lang række test, men der er intet, som indikerer, at der har været forhøjede værdier af kemikalier i hverken baddet eller i luften. Derfor er der blevet åbnet op for alt undtagen badet igen, siger han og fortsætter:

- Det store opbud af redningspersonale kan godt have fået det hele til at se lidt mere voldsomt ud, end det måske i virkeligheden har været. Men når vi får en melding om et kemikalieudslip, hvor der er mennesker til stede, så er vi nødt til at komme op på den helt store klinge fra start af, siger han.

Nikolaj Hølmkjær, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyste lørdag eftermiddag, at der var et hold teknikere på vej til wellnessområdet, som skulle foretage yderligere tests natten til søndag for at få klarlagt årsagen til, at så mange badegæster pludseligt fik det dårligt.

Annonce
Wellnesområdet i Enjoy Resort med direktør Martin Iversen (foto) i spidsen er lørdfag formiddag blivet ramt af et kemikalieuheld. Bygningen er evakuleret. To personer meldes at være kommet tilskade. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Vandtal i orden

Direktør for Enjoy Resort, Martin Iversen, ilede straks efter at alarmen havde lydt til Rømø.

- Det vigtigste er, at alle vores gæster var kommet ud, sagde han, og sendte en taknemmelig tanke til de ansatte, der havde taget affære.

Han var også glad for, at der efterfølgende ikke kunne påvises fejl på anlægget eller mangler i sikkerhedsprocedurerne.

En mulig forklaring på hændelsen kan ifølge direktøren være, at der lørdag morgen blev tømt et spabad i wellnesområdet.

- Når man tømmer et spabad, kan der måske opstå en klorduft. I vores dampkabiner har vi samtidig nogle essenser, og hvis nogen har fået kriller i halsen af det, så kan det have udløst frygt for noget, der ikke var, siger han.

Efter at evakueringen af bygningen blev ophævet, blev hele anlægget gennemgået, og der blev ikke fundet fejl. Alligevel kontaktede direktøren leverandøren af anlægget for et ekstra tjek.

- Når det gælder sundhed og sikkerhed, tager vi ingen chancer. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at der ikke har været noget kemiudslip, sagde Martin Iversen.

Der var et voldsomt sikkerhedsopbud på Rømø, da der var meldinger om et kemikalieudslip i et wellnessområde. Foto: Local Eyes.
Otte personer endte på på skadestuen, hvoraf fire måtte tilses. Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Foto: Local Eyes.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce