Annonce
Nordtyskland

Myndigheder undersøger fup med coronahjælp for millioner

I begyndelsen var kontrollen med hjælpepakkerne ikke særlig omfattende. Specielt mange enkeltmandsvirksomheders ejere stod til at måtte gå fra hus og hjem. Derfor var akut hjælp tvingende nødvendig.
Annonce

KIEL: Anklagemyndighederne i Slesvig-Holsten undersøger for øjeblikket flere end 200 tilfælde af mistanke om snyd med hjælpepakker under coronakrisen.

241 selvstændige og virksomheder er under mistanke. 112 tilfælde bliver undersøgt af anklagemyndigheden i Kiel, mens statsadvokaturerne i Flensborg, Itzehoe og Lübeck har henholdsvis 11, 50 og 68 sager.

Antallet skal dog sættes i forhold til, at det trængte erhvervsliv søgte om hjælp i rundt regnet 72.000 tilfælde i første halvår af 2020.

Endnu er det ikke opgjort, om enkelte brancher i særlig grad er under mistanke. Men de fleste sager handler om småfirmaer og enkeltmandsvirksomheder,

En helt speciel sag beskæftiger anklagemyndigheden i Lübeck. Her er en 36-årig mand varetægtsfængslet på grund af mistanke om, at han uberettiget har fået udbetalt 7,4 millioner euro i lønkompensation.

Anklagemyndighederne har kendskab til sager, hvor der er blevet udbetalt penge til firmaer, der enten aldrig har eksisteret eller for længst var lukket. I andre tilfælde har bedragere brugt data fra ægte virksomheder og så fået støtten indbetalt på deres egne konti.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce