Annonce
Nordtyskland

Myndighederne fortiede voldtægt i ugevis: Vi ville skåne offeret

Den 43-årige tyrker levede som eneboer i denne ruindynge på jernbaneterrænet i Lübeck. Barakken var tidligere eksploderet, fordi den mistænkte havde glemt at lukke for gassen. Foto: Holger Kröger.
Gennem flere uger undlod politi og anklager at oplyse, at en 20-årig, kvindelig studerende var blevet voldtaget, efter hun i midten af oktober blev bortført og siden smidt bundet i buskads.

LÜBECK: Kommer I på grund af pigen? Sådan spurgte en 43-årig, tyrkisk mand spontant, da han fredag blev anholdt og sigtet for en nat i midten af oktober at have bortført og voldtaget en 20-årig, kvindelig studerende, der herefter blev efterladt bundet, kneblet og hjælpeløs i et buskads nær Lübeck.

Den varetægtsfængslede mand boede i ruinerne af en barak nær banegården i Lübeck. Her flyttede han ind, efter han kone havde forladt ham, og han var gået konkurs med sit værtshus.

Den mistænkte arbejdede som chauffør og leverede grøntsager til markeder. Arbejdsgiverens kassevogn måtte han tage med hjem. Efter politiets overbevisning benyttede tyrkeren køretøjet til at lede efter enlige kvinder i Lübecks gader i nattetimerne.

Politiet afviste gennem længere tid, at den 20-årige havde været offer for en seksualforbrydelse.

- Vi ville ikke belaste den unge kvinde yderligere. Hun var allerede blevet udspurgt af sine medstuderende. Og for eftersøgningen af gerningsmanden spillede det jo ingen rolle, forklarer Christian Braunwarth fra anklagemyndigheden i Lübeck.

Annonce
Vi ville ikke belaste den unge kvinde yderligere, og for eftersøgningen af gerningsmanden spillede det jo ingen rolle.

Christian Braunwarth, statsadvokat.

Fandt spor af sæd

Myndighederne var samtidig betænkelige, fordi offeret angiveligt intet kunne huske. Ved en lægelig undersøgelse blev der ganske vist fundet spor af sæd. Oprindelig kunne det imidlertid ikke afvises, at sæden stammede fra en frivillig seksuel kontakt under den fest, kvinden havde deltaget i umiddelbart før bortførelsen.

Efterfølgende betroede den 20-årige sig dog til en psykolog.

Politiet kom på sporet af den 43-årige takket være overvågningskameraer, der omkring tidspunktet for bortførelsen havde filmet den Ford Transit, den mistænkte var undervejs med,

Anklagemyndigheden vidste på forhånd, at tyrkeren har været involveret i endnu et forsøg på at bortføre en ung kvinde. Den 26. september havde han slæbt en 25-årig kvinde i retning mod sin bopæl. Kvinden slap imidlertid bort.

Selv om myndighederne kendte til sagen, blev den 43-årige ikke varetægtsfængslet.

Myndigheder kendte mistænkt

- Sagen blev efterforsket som ulovlig frihedsberøvelse og juridisk var der ikke grundlag for en fængsling. En sammenhæng med bortførelsen af den 20-årige fik man først øje på efter anholdelsen, siger statsadvokat Christian Braunwarth.

Den 20-årige undgik formentlig kun at fryse ihjel, fordi hun i morgentimerne blev fundet af en bilist, der fik øje på hende i forbindelse med en tissepause.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce