Annonce
forside

Mystisk: Helt industrikvarter afspærret på grund af gas

Politiet valgte at afspærre industrikvarteret i Tønder under gaslugt. Arkivfoto: Michael Bager

Et helt industrikvarter blev i Tønder afspærret på grund af en kraftig gaslugt. Kilden til gaslugten blev dog trods af mange timers undersøgelse ikke afsløret.

TØNDER: Hele industrikvarteret i Tønder Nord - Nordre Industrivej og Håndværkervej - var torsdag aften afspærret.

Klokken 17.07 blev brandvæsen og politi advaret om, at der var en kraftig gaslugt i området, oplyser vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen.

Under arbejdet med at finde kilden til gasudslippet afspærrede man hele området - uden det dog førte til fundet af gaskilden.

Indsatsleder for Brand & Redning Sønderjylland, Kenneth Achner, fortæller, at gaslugten kan skyldes, at folk hælder ting i kloakken, for eksempel terpentin.

- Nogen gange hælder folk ragelse i kloakken, som ikke hører hjemme dér, siger Kenneth Achner, der havde dækslerne af mange kloakrør for at finde kilden.

Annonce

Man havde blandt andet også fat i Dong for at sikre sig, at nogle fiberrør, der var skudt i undergrunden, ikke havde berørt en naturgasledning. Men heller ikke her var der gevinst.

For at eliminere gaslugten, der kunne lugtes i store dele af området, valgte Achner at skylle kloaksystemet igennem med store mængder vand.

- Vi tog vandet fra en brandhane. Den skyller nok med to kubikmeter vand i minuttet. Så vi har nok brugt 250 kubikmeter vand på et par timer, siger indsatslederen.

Til sammenligning bruger en almindelig familie typisk under 150 kubikmeter vand - på et helt år.

- Vi nåede til den konklusion, at gaslugten ikke skyldtes naturgas, tilføjer Kenneth Achner.

Politiet forlod området klokken 19.30, mens brandvæsenet forblev der en time yderligere. Her kan tilføjes, at en af brandfolkene, Torben Godballe, var blevet gift to timer forinden udrykningen. Selv om det var hans bryllupsdag, så valgte han at forblive i industrikvarteret, selv om han fik buddet om at køre tidligere.

- Han valgte at blive til den bitre end, konstaterer Achner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce