Annonce
Tarm

Mystisk overfald: Politiet efterlyser cykel med grønne skærme

Overfaldet skete på V. Marupvej nær G. Ringkøbingvej, hvor et vidne også så cyklen med grønne skærme. GoogleMaps.
Endnu et vidne har set cyklen efter et overfald på en 16-årig dreng på V. Marupvej.

SKJERN: Da en 16-årig dreng fra Skjern blev overfaldet på V. Marupsvej ved Skjern i september, fortalte drengen til politiet, at overfaldsmanden havde en cykel med grønne skærme og muligvis også et grønt styr.

- Vi har talt med et vidne, der også så en cykel med grønne skærme nær V. Marupsvej omkring tidspunktet for overfaldet, fortæller efterforsker Thomas Sander fra lokalpolitiet i Herning.

Overfaldet skete lørdag 21. september omkring kl. 13.00, hvor den 16-årige cyklede ad V. Marupvej. Han så en mand på omkring 20-25 år, der holdt i vejkanten med den sorte citybike med grønne skærme. Manden bad om hjælp og den 16-årige parkerede sin egen cykel for at hjælpe.

Men hvad der så skete, er uvist. Drengen mistede bevidstheden, muligvis efter et slag, og vågnede op i et lille stykke skov nær ved et par timer senere.

Annonce

Cyklen er set i Skjern

- Vidnet så cyklen, hvor V. Marupvej møder Gl. Ringkøbingvej og han fortæller, at det var en mand med en hættetrøje, der cyklede på den, fortæller Thomas Sander.

Vidnet har ligeledes fortalt, at han måske har set cyklen med de grønne skærme i Skjern ved en tidligere lejlighed.

- Derfor vil vi gerne høre om nogen skulle kende noget til en cykel med grønne skærme og muligvis med et grønt styr. Så må de gerne kontakte os, siger Thomas Sander.

Politiet kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce