Annonce
Læserbrev

Når biogasanlæg først står, så står de

Læserbrev: Sønderjysk Biogas i Bevtoft udvides til dobbelt størrelse. Det er allerede i høring nu - så det kan nå at få en godkendelse inden 1. juli for at sikre, at man kan få statsstøtten på 80 millioner kr. (der er sat stop for nuværende statsstøtte - hvis man ikke enten har en godkendelse inden 1. juli eller leverer gas til nettet inden 1. januar 2020). I Sode, Haderslev Næs, ansøges om et ca. 16 fodboldbaner stort anlæg, som også hastes igennem - her forventer man at levere gas til nettet ultimo 2019 - så man også lige kan nå at få støtten med.

I Marstrup søger Brødrene Bonde om et anlæg ved Knokbjerg.

Hvorfor vælger Haderslev kommune at imødekomme ansøgernes ønske om at haste sagerne igennem? Hvad får Haderslev kommune ud af det ? Er der overhovedet brug/plads til alle de anlæg?

For vores vedkommende, herude på Næsset, ejes Naturbiogas Sode 100% af to investorer, der bor henholdsvis i Give og på Norddjurs. Så det kan ikke være skatteindtægter, der er grunden.

Handler det måske i virkeligheden om, at kommunerne af staten er tvunget til at reducere CO2 udslip, og biogas er en gratis omgang, fordi den finansieres af staten.

Er Haderslev Kommunes økonomi så trængt, at man vælger at ofre 'udkants'-beboerne - turisterne - skolebørns sikkerhed - naturen og landskab, der med sin åbne og uforstyrrede karakter er sårbar overfor høje bygninger og tekniske anlæg. (Det sidste er Haderslev kommunes egne ord i forbindelse med anden ansøgning samme sted). Anlægget i Sode vil have 2-3 ansatte. De skal altså have en rigtig god løn, hvis skatteindtægterne fra dem skal finansiere det, det kommer til at koste kommunen at vedligeholde og anlægge vejene - formodet tilsyn med værket - tabte indtægter fra turismen - fald i huspriser - og hvad der ellers måtte komme.

Jeg synes, at vi skylder os selv, og hinanden, at tingene bliver ordentlig undersøgt og gennemarbejdet. Også selvom man så ikke lige kan nå at få det store tilskud.

For en ting er helt sikkert, når først værkerne er bygget - bliver de ikke mindre.

Og så kunne det jo være interessant at se, om Sønderjysk Biogas Bevtoft - Naturbiogas Sode og Brødrene Bonde stadig vil udvide/opføre anlæggene, hvis de ikke får det store tilskud.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce