Annonce
forside

Når en pullert bliver politisk

Læserbrev: Kære Henrik Vallø og for den sags skyld også alle, der har svunget sig op på grund af en pullert på hjørnet af Kirkegade/Havnegade, her er et godt råd.

Sidstnævnte skal genopfriske færdselsloven og Henrik du skal tage dine politiske briller af. De hindrer dit udsyn og så skal du finde de briller frem, du havde på, da du var leder af Rigspolitiets Færdselsafdelingen i Esbjerg. Sætte dig ned og fintænke. Hvorfor?

Derfor: Paragraf 3: Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Det er nemlig det, hele sagen drejer sig om. Manglende agtpågivenhed når man kører bil. Man skal holde øje med sol, måne og stjerner samt moster Frida ovre på det andet fortov. Vinke og snakke og oveni tale i mobil.

Der er alene tale om en "fejl 40" og den sidder 40 centimeter bag ved rattet. Det er for let at rette skytset mod teknikkerne i kommunen, når det skyldes, at man i bilen har travlt med alt muligt og derfor påkører fast, opretstående genstande. Alt for mange aner ikke, hvor de har bilen.

Det kunne jo være, at man skulle indkalde de, der påkører, til en orienterende køreprøve og i øvrigt er der vel stadig ubetinget vigepligt ved udkørsel fra Kirkegade i Havnegade. Man kunne så vente de 15 sekunder det tager, når en bil svinger til venstre ind i Kirkegade. Se sig for og så køre. Mon ikke der også er tale om, "at jeg skal sgu ikke vente på noget".

Om pullerten så skal flyttes er en anden sag, men det ændrer ikke på ovenstående betragtninger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce