Annonce
Læserbrev

Når huller i data overtrumfer læring og trivsel

Læserbrev: Efter måneders hjemmeundervisning forventer de fleste forældre, at de store klasser får den bedst mulige undervisning, når de endelig møder ind på skolen. Men i Aabenraa Kommune er det vigtigere for et flertal af politikerne at få ”udfyldt hullerne” i kommunens data, end det er at få udfyldt hullerne i børnenes viden.

Et flertal i børne- og uddannelsesudvalget har nemlig bestemt, at skolelederne på kommunens skoler ikke må fravælge at lave nationale test.

I stedet for at få udfyldt hullerne i den undervisning, der nu har manglet, skal lærerne altså bænke deres elever til bordene og tage nationale test. Det på trods af at Folketinget ellers har gjort det muligt for 80 procent af alle skoler at fravælge nationale test i år (udvalgte skoler fratrukket).

De giver nemlig ikke et retvisende billede af børnenes individuelle eller klasseniveau.

Og hvorfor skal børnene så tage disse test? Aabenraa har data fra de seneste fem år, og som formand for udvalget, Kirsten Nørgård Christensen (V), siger: ”Det vil være ærgerligt, hvis der kommer et hul nu.” Ikke et ord om at dygtiggøre børnene – ikke et ord om trivsel.

Indtil nu har emnet kun været vendt i børne- og uddannelsesudvalget, men hvad synes de andre politikere i kommunalbestyrelsen? Hvad synes I, at de store børn skal bruge deres tid til, når de kommer tilbage i skole?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce