Annonce
forside

Når kommunen føles som overmagten

Læserbrev: Et blik ud over marken på toppen af Aabenraa - hvor er her smukt, tænker jeg, og i det samme overskygges en smuk tanke af frygten for, hvad her snart skal ske. For snart er der udsigt til, at marken overklistres med store parceller på små grunde, bygget op i terræn, op til skovlinjen, som i øvrigt er fredskov, og en del af fredningen Fladstensdalen - ja, sågar ind i det fredede fortidsmindeområde Dimen, som omkranser en af Danmarks ældste veje.

Det er, hvad privat lodsejer Erik Boe foreslår Aabenraa kommune. Og havde det stået til Erik Boe og partner var parcellerne også bygget ind i Fladstensfredningen.

Her kan kommunen alene ikke give dispensation, så derfra trak Boe 6 grunde ud af plantegningen med 27 foreslåede parcelhusgrunde. Sjovt nok hedder forslaget stadigvæk 27 grunde efter nederlaget med de 6 grunde ind i fredet område. Nu bare med mindre grunde forstås.

Altså, må vi konkludere, at der bare skal læsses på uden hensyntagen til områdets beskaffenhed, vores smukke hobbitlandskab, som vi er omgivet af, og som i høj grad er med til at karakterisere Aabenraa by som en af de smukkeste.

I forvejen har pågældende lodsejer og partner Søren Winther fra Å-huse gjort sig til i forbindelse med et stykke jord på ca. 18 hektar øst for Dimen mod Stollig. Her påtænkes 90 parceller. Det forventes godkendt på byrådsmødet 30. januar.

Vi håber og sætter vores lid til, at byrødderne har sat sig ind i sagerne og husker hensynet til naturen og at afsætte penge til sikring og udvidelse af vejnettet, når de sætter en underskrift på lokalplan nr. 56 og lokalplantillæg nr. 17. på onsdag.

For projektet øst for Dimen blev vi indkaldt til høring i februar 2018, og hvor formand for vækstudvalget, Philip Tietje (V), forsikrede os om, at området vest for Dimen slet ikke var i spil endnu og ikke ville blive forsøgt lusket med, og at grunden til, at han bragte området med ind i snakken på mødet, udelukkende skete, fordi der havde været skrevet om det, og at det skrevne alene stod for Erik Boe og partner Søren Winthers egen regning, når de allerede forsøgte at sælge grunde på det, der nu ligger i støbeskeen hos kommunen under navnet; Lokalplan nr. 115 boligområde ved Vennersminde og med forslag til kommuneplantillæg nr. 25 ... ...

Et dejligt stykke natur skrånende ned mod Aabenraa, hvor vi fremover må tvivle på, om rådyr vil ses gå ned til søen i Fladstensdalen for at drikke.

Hvor levevilkårene for guldsmede, vinbjergsnegle, padder, salamandere og mange andre dyr vil indsnævres.

Hvor udsigten til naturen for beboerne i området vil blive erstattet af udsigten til huse, mere trafik og støj.

Men som Philip Tietje udtaler til JV 21. januar 2019, så har vi, os beboere i området, jo vidst siden 2008, at udstykningerne ville komme på et tidspunkt - og ja, det kan han da have ret i, i forhold til noget af området, nemlig det øst for Dimen, idet området vest for Dimen først blev indlemmet i planerne i 2015, og derfor skal Philip Tietje selvfølgelig stå på mål for den udtalelse.

Så hør her Tietje & co.: Der er stor forskel, på hvordan det kommer!

Her har kommunen netop myndighed til at sidde med ved bordet. Gå i konstruktiv dialog med borgere og bygherre. Kommunen er planmyndighed og bør være interesseret i at gribe tingene rigtigt an, så vi alle sammen kan være med til at skabe et bæredygtigt Aabenraa i pagt med natur, dyr og beboere.

For det nye stykke vest for Dimen har tre medlemmer fra vækstudvalget, Erik Uldal Hansen (A), Egon Madsen (A) og Michael Christensen (F), udtrykt deres bekymring og foreslået, at der blev justeret i forhold til gældende fortidsmindefredning, og at bebyggelsesprocenten ikke overstiger 30 procent.

Tre udvalgsmedlemmer, Philip Tietje (V), Søren Frederiksen (V) og Erwin Andresen (SP), stemte imod, og derfor faldt ændringsforslaget.

Hvorfor har vækstudvalget med Philip Tietje i spidsen så travlt med at træffe disse beslutninger allerede inden lokalplan 115 og kommuneplantillæg 25 kommer i høring?

Mange ting i forslaget er bekymrende, blandt andet er der også lagt op til, at man får lov til at bygge 1 meter op i terræn, selvom vi ligger på det højeste punkt i Aabenraa.

Altså prøver man at sælge projektet på udsigt, som beboerne i området nu af samme grund må give afkald på. Oven i det vil det for nogle af de eksisterende bebyggelser betyde tab af udsyn og indbliksgener.

Kan man ligefrem kalde det uansvarlig ledelse at lægge de kommende byggesagstvister over på "nybyggerne" og de beboere, der allerede bor i området?

Vi er ikke imod udviklingen for Aabenraa, vi er for.

Og derfor har vi beboere i området forsøgt at tiltrække os politikernes opmærksomhed om at være i konstruktiv dialog blandt andet ved at invitere dem til en snak og et syn på området, så de også kan føle sig godt rustet til at tage de rigtige beslutninger for området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];