Annonce
Vejen

- Når vi nu skulle strande, er det godt, det blev i Taiwan

Max Heiredal og Trine Kingo er strandet i Taiwan. Men de fortsætter deres rejseeventyr. De har netop besteget øens højeste bjerg Mt. Jade (Yushan) på 3.952 meter. Privatfoto.
I sidste uge skrev vi om Max og Trine, der på grund af coronaen er strandet i Taiwan. Taiwan var ikke en del af deres planlagte jordomrejse, men når de nu er strandet, er de glade for, det blev i Taiwan. Læs deres rejseberetning her:

Max Heiredal fra Vejen og kæresten Trine Kargo er strandet i Taiwan. De lader ikke coronaen bremse deres rejseeventyr og har sendt denne rejseberetning hjem fra Taiwan:

Vi fulgte meget med i de danske medier, men også i de lokale. Vi lærte rimeligt hurtigt, at Taiwan virkelig har håndteret det godt. Vores temperatur blev målt ved ankomst i lufthavnen og hotellet, og det viste sig hurtigt, at det var det samme mange steder: seværdigheder, hoteller, shoppingcentre, restauranter, busser, tog og metro. Håndsprit er heller ikke en mangelvare, og de har det stående alle offentlige steder.

Det har været den samme gode håndtering igennem hele vores ophold, og selv nu, hvor det virker, som om man har ramt en form for anden bølge her inde i starten af vores fjerde uge, så tager man hurtig action. Masker er blevet et krav i offentlig transport, og man har taget forbehold for social kontakt, alt sammen med gode forklaringer om, at man eksempelvis godt ved, at masker ikke hjælper med at smitte mindre, men at man derimod rører sig selv mindre i ansigtet. Vi føler os simpelthen så sikre og godt tilpasse her, og ikke nok med det, så fik vi besked om, at landet ville give alle turister en ekstra måneds visum for at sikre sig, at man ikke skulle stresse ud på det forkerte tidspunkt. Håndteringen er virkelig i top.

Annonce
I alle offentlige transport midler skal der bæres ansigtsmasker - som man kan se på chaufføren i toget. Privatfoto.

Wow-faktor

Vi havde ikke forberedt os på at være i Taiwan. Derfor gik de første dage med at undersøge, hvad Taiwan egentlig er for et land, og hvilke oplevelser der gemmer sig her. Vi kan nu efter lidt over tre uger sige: Wow.

Vi tog hurtigt væk fra hovedstaden, mest af alt fordi vi havde rejst i en del storbyer i Japan og nu ville ud og nyde naturen. Taiwan er fyldt med cirka 60 procent grønne områder. Vi tog ned på østkysten, hvor vi havde hørt om et kløftområde, som vi skulle opleve. Det blev til en fuld dag fra tidlig morgen til sen aften på scooter med flere vandrestop undervejs. Det er svært at beskrive med ord, hvor smukt der egentlig er.

Vi fulgte mindre med i de danske medier, for at fjerne vores tanker fra corona og nedlukningen i Danmark. Vi har hørt om, at nogle måske ville være skeptiske for at møde turister, i og med at epidemiens kerne nu var nået til Europa, men tværtimod er vi blevet mødt mest af alt af nysgerrighed og glade smil.

Taiwan, som hovedsageligt bare er hovedøen, er faktisk ikke mere end 400 kilometer lang, men diversiteten er stor. Østkysten er mere ubeboet end vestkysten, og en større bjergkæde skiller øst og vest ad, hvis man bevæger sig rundt med offentlig transport, så går alt hele øen rundt.

Natur og kultur

Vores første stop på vestkysten var Kaohsiung. En kulturel by, som vi ret hurtigt forelskede os i. Vi lejede cykler og kørte rundt ved forskellige templer og religøse bygninger, vi besøgte det største buddhistiske tempel i landet. At se solnedgangen bag den store buddhafigur var bare smukt og fantastisk.

Herefter gik turen videre mod bjergene og naturen. Vi elsker at vandre og nyde naturens stilhed og skønhed.

Vi havde sørget for at få en tilladelse til at bestige Taiwans højeste bjerg på 3952 meter. Vi rejser på budget, og prøver på at holde vores omkostninger nede, hvilket nogle gange gør vores drømme og oplevelser til en lidt større udfordring. Besøget til Mt. Jade (Yushan) blev en af dem. Vi tog ikke på en guidet udflugt, men planlagde alt selv. Første udfordring blev, at den eneste lodge, som ligger tæt på indgangen til national parken var lukket p.g.a renovering, og vi måtte derfor sove cirka 30 kilometer fra indgangen.

Her mødte vi den gæstfrie befolkning. Vi valgte at hitchhike fra Alishan og op til "foden," der ligger i 2500 meters højde af bjerget, og efter kun 15-20 minutters forsøg og den fjerde bil, som kørte opad, ramte vi plet. Et ældre ægtepar som var på udflugt for at opleve deres nærområde tog os med, også selv de nærmest ikke kunne et ord engelsk.

Vi havde cirka fem timer til at bevæge os ni kilometer og 800 højdemeter. På med rygsækken og afsted op af bjerget, de næste fem timers tid var god motion, og fantastiske udsigter. Oppe i cirka 3400 meters højde nåede vi bjergets lodge, hvor vi skulle sove et par timer, inden vi skulle op og se solopgangen på toppen af bjerget. Som det ses på billedet, så var der ikke så god sigtbarhed, men nu har vi besteget Taiwans højeste bjerg.

Nu er vi nede i normale højdemeter igen og kan slappe af. De første uger har været så fantastiske, og vi er mere end positivt overraskede over Taiwan. Vores plan har ikke været på noget tidspunkt at vi ville blive i så lang tid i et land, som vi forventer. Men hvis vi skulle strande i et land, så er vi meget glade for at det blev Taiwan.

Parret har været strandet i Taiwan i godt tre uger nu - men nyder det gæstfrie land. Privatfoto.
Her er Trine kommet til tops på en af parrets mange vandreture. Privatfoto
Trine og Max bevarer humøret og forsøger at lægge coronaen på afstand. Privatfoto.
Der er flere byer i Taiwan, som har kulturelle udflugtsmål. Privatfoto.
Ved indrejsen fik alle målt temperatur. Det gør de mange steder på øen offentlige steder. Privatfoto.
Trine og Max kommer rundt med mange forskellige transportmidler - her på scooter. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce