Annonce
Haderslev

Når vores generation får magten, er det for sent

Sarlote Filimonova talte med store bogstaver i megafonen, da der blev affyret to kanonslag i midtbyen. Hun pointerede, at det var en fredelig demonstration, som ikke ønskede vold eller ballade. Foto: Jacob Schultz
300 børn og unge droppede fredag skolen for at råbe politikerne op. De krævede indgreb mod menneskabte klimaændringer.

HADERSLEV: -Når jeg siger klima, så siger I strejke, gjalder det ud af megafonen.

-Strejke, svarer de op mod 300 demonstranter i kor, mens optoget bevæger sig op ad Nørregade.

Det er fredag formiddag, hvor børn og unge fra flere af byens skoler og Haderslev Katedralskole forsøger at råbe de voksne op. Inspireret af den globale klimabevægelses superstjerne, den svenske skoleelev Greta Thunberg, kræver de, at politikerne lytter til klimaforskerne. Eleverne forlanger love, som afhjælper klodens menneskeskabte klimaproblemer. De har forladt klasseværelserne for at deltage i protesten.

-Jeg er bange for, at det varer for længe, inden vores generation får magten, og kan løse klimaproblemerne. Til den tid er vandet steget så meget, at lavtliggende lande ligger under vand, siger Sarlote Filimonova. Hun er 16 år gammel og går i 9. D på Favrdalskolen.

-Ret på klimaet, så følger vi skemaet, gentager flokken i kor, da de passerer Stormklokken i hastige skridt.

Mange voksne stopper op, når demonstrationsoptoget passerer. Nogle smiler, klapper eller måber.

Sarlote Filimonova forsøger selv at hjælpe miljøet ved at spise vegetarisk, købe tøjet i genbrugsbutikker, tage offentlig transport og sætte begrænsninger på sin brug af mobiltelefonen.

Sammen med sin 15-årige klassekammerat, Tobias Iversen, dirigerer hun slagordene, som bliver råbt så højt, at handlende og andre voksne med et ærinde i byen, ikke kan overhøre budskab.

Hun vil have handling i stedet for håb, og hun er ikke i tvivl om, at det nytter at demonstrere.

-Vi har de voksnes opmærksomhed nu. Hvis der er noget, som pisser de voksne af, så er det, når vi ikke passer vores skole, mener Sarlote Filimonova. Hun havde håbet på 40 deltagere, og er derfor helt overvældet over fremmødet

Kort før 11:00 ender optoget ved Rådhuset, hvor Tobias Iversen griber megafonen og takker for det store fremmøde, som er kommet bag på initiativtagerne bag facebook-opfordringen om at møde op. Demonstrationen er slut for Sarlote nu. Hun kigger på klokken og begynder at gå i retning af sin skole. Hun kan lige nå at komme til madlavning, som hun taget som valgfag.

Demonstrationen i Haderslev er en del af en verdensomspændende klima-protestdag, som har bragt børn og unge fra over 1.000 byer på gaden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce