Annonce
112

Nægter overfald på politiet: 27-årig blev fængslet til fredag

To betjente blev overfaldet natten til søndag på Nordhavnskaj i Hvide Sande, hvor der dog var stille og roligt søndag formiddag. Foto: Mads Dalegaard
Manden, der er indlagt på sygehuset, skal dog fremstilles igen, når han har fået det bedre.

HVIDE SANDE: Den 27-årige mand fra Esbjerg, der natten til søndag blev anholdt for at have overfaldet to politibetjente, er blevet varetægtsfængslet indtil fredag 13. december.

Han er sigtet for både grov vold og for vold mod tjenestemænd i funktion efter nattens tumulter på Nordhavnskajen i Hvide Sande. Selv fik manden et slag mod hovedet, der betyder, at han p.t. er indlagt til observation på sygehuset i Herning og derfor ikke selv kunne være tilstede ved grundlovsforhøret i retten.

- Han blev kun varetægtsfængslet indtil fredag, fordi han skal fremstilles igen, når han er frisk til det, fortæller anklager Maibritt Larsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Mandens forsvarer fortalte dog i retten, at den 27-årige nægter sig skyldig i at have overfaldet politiet.

Annonce

Peberspray og slag

Politiet blev kort efter kl. 01.00 kaldt til husspektakler på en kutter på Nordhavnskajen i Hvide Sande, hvor den 27-årige og hans kæreste opholdt sig efter at have deltaget i en julefrokost. Dem, der slog alarm, var bekymret for kvinden, da manden havde optrådt aggressivt i løbet af aftenen.

Da de to politifolk kom, blev de afvist af kvinden, men betjentene ville tjekke for en sikkerheds skyld. Ombord på båden blev de overfaldet af den 27-årige, der ikke stoppede trods peberspray. Han gav den ene betjente en knytnæve i ansigtet og tog halsgreb på den anden. Først da han efter adskillige slag med politistaven, blev ramt i hovedet, gav han slip på betjenten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

15.000 flere biler om dagen på fem år: Antallet af biler på motorvejen ræser af sted

Annonce