Annonce
Varde

Næsbjerg-chok over udskydelse af projekt med nye byggegrunde

Det er området her ved 150 kilovolt højspændingsledningen, som skal omdannes til byggegrunde i Næsbjerg. Men Preben Friis-Hauge (V) vil ikke byggemodne området, førend masterne er kommet ned, da han ikke stoler på Energinet. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Preben Friis-Hauge (V) tør ikke stole på Energinets løfter om nedtagning af master ved Næsbjerg. Trods ny lokalplan bliver der derfor ikke byggemodnet nye grunde, så længe højspændingsmasterne står der.

Næsbjerg: Armene kom i vejret, da Energinet i efteråret 2019 meldte ud, at 150 kilovolt højspændingsledningen fra Lykkegård til Karlsgårde ikke - som tidligere meldt ud - skulle erstattes af et kabel. Den fjernes helt. En højspændingsledning som i et årti har forhindret en udvikling i Næsbjerg. Ved at den tages ned og ikke skal erstattes, så er det muligt allerede i år at byggemodne noget af det område, som Varde Kommune har købt til byggegrunde. Men det kommer ikke til at ske, hvis det står til plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V) i Varde Kommune.

- Jeg stoler ikke på Energinet. Jeg vil have lov til at være bekymret. Jeg vil ikke være med til at sælge grunde, hvis masterne ikke er taget ned, siger Preben Friis-Hauge.

Varde Kommune er ellers gået i gang med at lave en lokalplan for det 11 hektar nye boligområde. Men så længe masterne står der, så vil han ikke stå med den risiko, at Energinet alligevel ikke tager dem ned. Og derved går der let tre-fire år, inden Varde Kommune byggemodner området.

Annonce
Vi har besluttet, at det er det, vi gør af hensyn til udviklingen i Næsbjerg. Den ledning kommer ned.

Projektledning Christian Jensen, Energinet

Kan ikke vente

En udmelding som chokerer Finn Ladegaard, der er formand for Næsbjergs Sogns Borgerforening.

- Det kan vi simpelthen ikke vente på til 2023. Det skal vi have gjort noget ved, siger Finn Ladegaard.

Han undrer sig også over udmeldingen, der står i stærk kontrast til det, som borgermester Erik Buhl (V) lovede i efteråret 2019.

- Jeg håber, de første byggegrunde kan være klar i 2021, sagde Erik Buhl i en artikel bragt i JydskeVestkysten.

Hvis først kommunen skal vente på, at masterne tages ned i 2023, så forudser Finn Ladegaard, at der går mindst et år, inden grundene er klar til at blive bebygget.

- Så må vi få et stykke papir fra Energinet. Vi vil lægge politisk pres på, siger Finn Ladegaard.

Holdningsskift

Projektleder Christian Jensen fra Energinet oplyser, at nedtagningen kommer på skrift i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten for 400 kilovolt højspændingsledningen fra Idomlund ved Holstebro til Endrup.

- Vi har besluttet, at det er det, vi gør af hensyn til udviklingen i Næsbjerg. Den ledning kommer ned, siger Christian Jensen.

Han medgiver dog, at der gennem tiden har været usikkerhed om Næsbjerg-masterne grundet politiske holdningsskift. Et flertal i Folketinget besluttede i 2008, at over 3.000 kilometer højspændingsledninger – også den i Næsbjerg - skulle kabellægges. Men den forrige Socialdemokratiske regering skrottede planen på grund af mangel på penge. I 2018 blev det så besluttet, at Næsbjerg-ledningen skulle kabellægges. En beslutning som i september 2019 blev ændret til, ledningen helt skal væk og ikke erstattes af et kabel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce