Annonce
Haderslev

Næste generationer er klar til at tage over på Team Figge

Mor og søn, Lene Hassing Figge og Morten Falk drives af den samme ild. De har begge haft og har kræft meget tæt inde på livet. Det motiverer dem til at være med til Stafet for Livet - i år hjemme hos Lene Hassing Figge på Nederbyvænget i det nordøstlige Haderslev. Foto: Inge Rogat Møller
Lene Hassing Figge er holdkaptajn på Team Figges Venner, som i år for ottende gang har været med til Stafet for Livet. I det seneste år har hun både mistet mennesker og fået.
Annonce

Haderslev: Da Lene Hassing Figge var i 20'erne mistede hun sin far. Kun 50 år gammel døde han af kræft og efterlod sig en familie i sorg. Faderen er ikke den eneste. Rigtig mange i Lene Hassing Figges familie og bekendtskabskreds har haft eller har kræft helt tæt inde på kroppen:

- Det har været alt for mange, og der er derfor meget at kæmpe for, men vi har et sejt hold, og det, at vi har noget at kæmpe for, giver et godt drive, siger den tidligere pædagog, der nu arbejder i en garnforretning i Kolding og lørdag for ottende gang var holdkaptajn på Team Figges Venner ved Stafet for Livet. Denne gang hjemme hos sig selv på Nederbyvænget på grund af coronavirussen, men stadig med smykkekunstneren Pernille Corydon som sponsor.


Det har været alt for mange, og der er derfor meget at kæmpe for, men vi har et sejt hold, og det, at vi har noget at kæmpe for, giver et godt drive.

Lene Hassing Figge, holdkaptajn på Team Figges Venner



Her er der slået pavillon op på plænen, som er pyntet med flag. Grillen dufter kort efter klokken 18 himmelsk og stemningen er god. Sidste år var der 64 deltagere på Team Figges Venner, i år er der 30, men til gengæld er der venner og familie, der går på både Sjælland, Fur og i Norge. Her i Haderslev er den yngste deltager, Emma, på tre måneder og den ældste 78 år, og ruterne er lagt på stierne i og omkring Nederbyvænget.

Annonce

Venner og bekendte

- Vi er venner, bekendte og familie, siger Lene Hassing Figge, som fortæller, at det er helt særligt i år.

- Sidste år - ganske kort tid efter stafetten - mistede vi et medlem. Hun ville med, men døde ganske kort tid senere. I løbet af det seneste år er der kommet fire nye små til, livet går videre, siger Lene Hassing Figge.

Næste generation er klar. Lene Hassing Figges mor på 77 år, Elly Stockfisch, hygger sig med sit oldebarn, den fem måneder gamle Aksel, der i år er med til sin første stafet. Foto: Inge Rogat Møller

En af dem, der har været med til at sikre, at livet går videre - på trods - er Lene Hassing Figges 31-årige søn, Morten Falk. Han er far til den fem måneder gamle søn, Aksel. Han har gjort sit til for at sætte kilometer på Team Figge Venners konto. Ved 18-tiden har han tilbagelagt 40 kilometer - halvt så meget som ved stafetten sidste år.

- Men den varede jo også et helt døgn.

Morten Falk har været en tur rundt om Hindemade og også et smut omkring den sædvanlige to-kilometers rute i Damparken. Endelig har han været et smut i Kløften.

Annonce

Motivationen

- Han er så sej, han har været alle de steder, som blev aflyst i år, siger hun med henvisning til Kløften Festival og stafetten i Damparken.

Lige som sin mor drives Morten Falk af ønsket om at gøre en forskel og samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Vi har det meget tæt på lige i øjeblikket, en veninde, der kæmper med kræft. Det er en meget stor motivation, siger han og skønner, at han nok kommer til at kunne tilbagelægge 50 kilometer inden stafetten slutter med lysceremoni på plænen.

- Det kunne være fint, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce