Annonce
Esbjerg

Fanødrama fortsætter: Trolden skal parteres og køres til genbrugspladsen på Fanø

Fanø-trolden er cirka fire meter høj og syner godt i landskabet. Problemet er, at rigtig mange vil besøge ham i højsæsonerne med mange turister på øen. Privatfoto
Fanø kan ikke selv bestemme, hvor trolden skal flyttes hen, og når den skal stilles op igen, kommer der en regning for arbejdet fra genbrugskunstner Thomas Dambo.

Fanø: Trolden på Fanø skal skilles og parteres, inden den kan flyttes fra den gamle losseplads. Det er nemlig ikke muligt at løfte den to tons tunge trold med en kørende BMS-kran og sætte ham på en lastbil og transportere ham væk i ét stykke.

Og når han er skilt ad, kommer trolden Anker Drømmefanger heller ikke op at sidde igen lige med det samme - ser det ud til. Alt tyder på, at trolden foreløbig ender adskilt på genbrugspladsen på Fanø.

Det er nemlig Thomas Dambo og hans hold, der  - mod betaling - skal genopstille trolden, så den bevarer sit udtryk, præcis som genbrugskunstneren havde tiltænkt det. Og trolde-teamet har mere travlt end sidste år.


Trolden skal have havudsigt eller sidde i bakket terræn.

Fra artiklen


Det er også en af hans folk, der skal overvåge arbejdet, når hoved, arme og ben på Fanø-trolden nænsomt skrues fra hinanden.

Det fremgår af en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået før fristen for flytningen af trolden udløber mandag den 15. marts. Heri nævnes det direkte, at Thomas Dambos folk forudser, at trolde-delene må opbevares et sted, indtil placering og økonomi er på plads, og der er et hul i Thomas Dambo-holdets kalender.

Det hedder også, at Thomas Dambo har "den fulde ophavsret" til trolden, og at den kun må flyttes til en placering, der er godkendt af ham.

Faktisk skal trolden have havudsigt eller sidde i bakket terræn, og man må ikke kunne se ham på afstand.

Annonce

Hvad koster det at flytte en trold?

Endelig viser det sig, at der ikke findes en kontrakt, et gavebrev eller formaliserede aftaler mellem Thomas Dambo og kommunen om hans kunstværk og ejendomsretten til dette.

En ubekendt er også prisen for at flytte trolden. Hvad koster det at skille og transportere ham -  og hvad lyder regningen fra Thomas Dambo for opsætningen af trolden på et nyt sted på Fanø?

Den endelige placering af trolden og prisen for flytningen bliver ikke offentlig kendt, før politikerne i  teknisk udvalg, ENT-udvalget, har holdt et ekstraordinært møde fredag den 12. marts.

Og det er ovenikøbet tvivlsomt, om den endelige placering er fundet til den tid. Fristen mandag den 15. marts gælder nemlig for at fjerne trolden fra den gamle losseplads.

Det var et enigt ENT-udvalg, der i december efter naboprotester og tvivl om lovligheden af placeringen besluttede, at trolden skal flyttes.

Før troldens skæbne afgøres om små 14 dage har en medarbejdet besigtiget og fotograferet troldens indre, som forberedelse til ideen med at løfte trolden med en BMS-kran, men Thomas Dambos mand på Fanø har siden afvist den mulighed.

Der er også arbejdet på at finde nye placeringer til trolden, og en af dem, Skovlegepladsen i Fanø Plantage, er blevet undersøgt, men den er problematisk, fremgår det af sagens akter.

Sagsbehandleren forudser, at trolden kan blive forvekslet med et stort legeredskab, som man f.eks. kan kravle på.

- Dette kan udgøre en fare, fastslår han og peger derfor på en placering af Anker Drømmefanger i udkanten af Skovlegepladsen, ligesom alternative muligheder blev undersøgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Så er brandårsagen fundet: Fire bekendte på vandretur forårsagede storbrand

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce