Annonce
Erhverv

Næste Playstation-konsol lanceres op til julen 2020

Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Både Sony og Microsoft kommer til næste år til at lancere deres nyeste generation af spillekonsoller.

I flere måneder har spilleglade folk tørstet efter at finde ud af, hvornår de kan få fingrene i næste generation af den populære Playstation-konsol.

Nu viser det sig, at de kan ønske sig konsollen i gave til næste års juletid.

Det bekræfter Jim Ryan, der er administrerende direktør for virksomheden Sony Entertainment Interactive, som står bag Playstation-spillekonsollen.

- Siden vi i april afslørede, at vi ville komme med en næste generations konsol, ved vi, at der har været meget spænding og interesse omkring, hvad fremtiden inden for spil vil bringe.

- Nu kan jeg med stolthed fortælle, at vores næste generations konsol vil blive kaldt Playstation 5, og at den vil lanceres omkring julen 2020, skriver Jim Ryan på selskabets hjemmeside.

Uden at kunne fortælle alt for meget om, hvad den næste konsol kan, som de forudgående konsoller ikke har kunnet, siger Jim Ryan, at 5'eren vil have fokus på at give brugeren en større fordybelse i spillene.

De seneste år har Sony og andre spilproducenter i stigende grad fokuseret på at give brugerne en mere interaktiv spiloplevelse. Det kan meget vel være et videre arbejde med dette, som Sony planlægger med den nye konsol.

Den kommende Playstation-konsol kommer til at skulle konkurrere med blandt andet den næste Xbox-konsol, som imidlertid får et lille forspring, da den allerede udkommer i sommeren 2020.

Det fortalte Microsoft, der står bag Xbox-konsollen, tidligere i år.

Når Sony udgiver sin Playstation 5-konsol, vil den afløse Playstation 4-konsollen, der har været på markedet siden 2013.

For nogle måneder siden kunne Sony fortælle, at selskabet har solgt mere end 100 millioner Playstation 4-konsoller, siden den blev lanceret.

/ritzau/

Annonce
Link til blog fra Jim Ryan
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce