Annonce
Esbjerg

Næste stop: Jerne Station

Forpladsen etableres med bænke og cykelparkering. Derudover anlægger Esbjerg Kommune en ”kys & kør”-korttidsparkering ved Præstebakken og en ny buslomme langs Skolebakken. Visualisering: Banedanmark
Den nye togstation på Skolebakken er på vej efter fem års tilløb. Stationen kommer til at koste cirka 64,5 millioner kroner og forventes at være klar til brug i slutningen af 2020.

Esbjerg: Placeringen er på plads, finansieringen er sikret og snart kan det indledende arbejde med etableringen af den nye togstation i Jerne begynde.

Banedanmark er gået i gang med projekteringen og forventer at kunne begynde anlægsarbejdet i starten af 2020. Derfor følger Esbjerg Kommune nu trop med forundersøgelser, opmålinger, grundkøb og projektering på den kommunale del af projektet.

Hvis alt går vel, kan passagererne på lokal- og regionaltog dermed se frem til at få et nyt stop i den østlige retning ved udgangen af 2020.

Projektet har en samlet pris på cirka 64,5 millioner kroner. Staten betaler 58 millioner kroner og står for selve stationen, mens Esbjerg Kommune bidrager med 6,5 millioner kroner til stationens forplads, der anlægges på hjørnet af Skolebakken og Præstebakken.

Til forpladsen hører der blandt andet cykelparkering, ”kys & kør”-korttidsparkering ved Præstebakken og en ny buslomme langs Skolebakken.

- Projektet har været på tegnebrættet i lang tid, så der er bred enighed om, at det er med både lettelse og begejstring, at vi snart kan gå i gang med arbejdet, siger næstformand i Teknik & Byggeudvalget Henning Ravn (V).

Sagen kort

I dag er Tjæreborg første stop i regionaltogene mod øst, mens der i modsat retning er stop ved både Spangsbjerg, Gjesing og Guldager Stationsby.

Den nye station er en del af nærbaneprojektet, der skal sammenbinde jernbanestrækningerne Ribe-Bramming-Esbjerg, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl

Folketinget bevilgede i et trafikforlig i juni 2014 de første 31 millioner kroner til projektet og i maj 2018 gav Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilsagn om, at man trods en massiv prisstigning ville gå videre med projektet. Staten betaler for togstationen, mens Esbjerg Kommune betaler for forpladsen.

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle stationen stå klar inden udgangen af 2017. Projektet er dog blevet forsinket af den store ekstraregning.

Flere passagerer

Stationen kommer til at betjene et område med flere end 9.000 beboere og 5000 studerende. Man forventer, at Jerne Station vil komme til at betjene cirka 550 passagerer om dagen på hverdage, men med de planlagte udbygninger af Campus Jerne forventes passagertallet på sigt at stige til 600-800.

- Sådan nogle tal vil altid være behæftet med usikkerhed, og derfor kan jeg heller ikke sige noget om, hvornår vi kan forvente at se en stigning i passagertallet. Vi ved fra busomlægningen, at den slags kan tage tid. Det her er dog en klar forbedring af infrastrukturen, og derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at der mange, der vil få glæde af stationen. Det gælder både campus, private og virksomheder, siger Henning Ravn.

Annonce

Nærdødsoplevelse

Det er ikke uden lettelse, at man på Esbjerg Rådhus kan sætte arbejdet i gang. Projektet var nær skredet i svinget, da det i 2017 kom frem, at stationen ville blive 31 millioner kroner dyrere end først antaget. Til stor lokal lettelse besluttede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i maj 2018 at lade projektet overleve.

Forklaringen på den massive prisstigning var ifølge Banedanmark blandt andet, at det første regnestykke, der blev udarbejdet af en ekstern rådgivningsvirksomhed, var baseret på erfaringer fra lignende projekter udført i 2003 i Aalborg og Aarhus. Placeringen i Esbjerg har dog vist sig at være både dyrere og vanskeligere, da stationen skal ligge på en cirka tre meter høj dæmning. Det medfører, at der også skal etableres trapper og elevatorer. Samtidigt er der kommet nye teknologiske krav til stationerne i form af udstyr til rejsekort og elektronisk trafikinformation, ligesom der i dag er større krav til projektering, dokumentation og godkendelser af jernbaneanlæg.

Med den nye station i Jerne sikres grundlaget for den nærbane, der i fremtiden skal sikre fast halvtimesdrift mellem Ribe og Esbjerg. Det er et projekt, som man lokalt har arbejdet på i flere år.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Entreprenør har fået stjålet over 75 skilte i stort vejprojekt:  - Det er vildt irriterende, men vi har lært at leve med det

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Beboer midt i kanonslagenes minefelt: - Det føles nogle gange som en krig

Varde For abonnenter

Claus er skuffet efter frifindelse for uagtsomt manddrab: - Det er ham, der er kørt ind i min mor og far

Sydjylland

Ny smitterekord på landsplan: Stigninger i alle ti kommuner i Syd- og Sønderjylland

Haderslev

Konkurrencen om vores daglige indkøb får et boost i Haderslev og Starup

Brostrøm: Der skal kigges på flere coronatiltag

Aabenraa For abonnenter

Fire øjne ser bedre i to udvalg end i ét udvalg: En af valgnattens store sejrherrer forsvarer opdeling af udvalg

Esbjerg

Prop i coronasmitten Gjesing, mens landsbysamfund er ny topscorer

Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Regeringen arbejder hen mod pressemøde om corona-tiltag onsdag

Varde

Chef for tests om timelange køer til pcr-test: - Vi kan ikke lave flere tests – folk skal lade sig lynteste

Esbjerg For abonnenter

Er østers i Vadehavet blevet forgiftet? Esbjerg Kommune vil have undersøgt skaldyr for farligt stof

Billund

Om halvandet år har Grindsted en efterskole: Forstander bliver ansat i nærmeste fremtid

Annonce