Annonce
Indland

Dannebrogsjubilæum holder Løkke fra partiledertale

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
V-formand, Lars Løkke, er engageret til anden side og vil derfor ikke holde partiledertale på Folkemødet.

I stedet for en partiledertale fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, lørdag på Folkemødet, tager næstformand Kristian Jensen og flere andre Venstre-folk talerstolen.

Lars Løkke Rasmussen kan ikke holde den ellers traditionsrige partiledertale på Folkemødet, da han er til fejring af 800-året for Dannebrog. Det oplyser Venstre.

På Folkemødet, der finder sted i Allinge hvert år, er det en tradition, at lederne af de partier, der er valgt til Folketinget, holder en tale fra hovedscenen.

- Meldingen fra Venstre er, at det er hans logistik, der ikke kan gå op.

- Lige nu og her er det nogle særlige omstændigheder på grund af valget. Så derfor har vi accepteret småændringer, siger kommunikationsansvarlig for Folkemødet Pelle Nybirk til TV2 Bornholm.

Lars Løkke Rasmussen vil dog fortsat åbne Folkemødet torsdag klokken 11.30 i sin egenskab af statsminister indtil en ny statsminister er på plads oven på valget, der blev afholdt Grundlovsdag.

Fejringen af Dannebrogs 800-års jubilæum sker blandt andet i den estiske hovedstad, Tallinn, hvor Dannebrog ifølge savnet faldt ned fra himlen og vendte krigslykken for Valdemar Sejr.

Dronnings Margrethe deltager ved fejringen i Tallinn, hvor lørdag markerer starten på et officielt besøg.

Udover ændringen af programmet for Venstre er der på Folkemødet også ændret i programmet for Liberal Alliance. Partiets nye politiske leder Alex Vanopslagh taler nu søndag morgen klokken 09.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce