Annonce
Kultur

Nødhjælp på vej til udsatte forsamlingshuse: - Vi skal sikre os, at ingen kører ud over kanten

I Harte Forsamlingshus er pengekassen tom, og kassekreditten er brugt. Bestyreren har lagt 14.000 kroner ud af egen lomme for at klare de faste udgifter. Et forsøg på at sælge ejerbeviser mislykkedes. Arkivfoto: John Ahle Petersen
Med en pulje på 100.000 kroner håber lokaldemokratiudvalget, at man kan sikre de forsamlingshuse, der er særligt trængte efter en lang nedlukning.

Rettelse den 4.  juni kl. 15: Mejeriet i Sdr. Bjert oplyser, at man ikke kan dække de faste udgifter ved at udlåne lokaler til covid-19 testcenter. Man får et mindre beløb til at dække udgifter i forbindelse med at åbne, lukke og gøre rent efter hver testdag.

Kolding: Nu er der økonomisk hjælp på vej til de lokale forsamlingshuse, der har savnet indtægter i den lange periode, hvor de ufrivilligt har været nødt til at lukke, fordi forsamlingsforbud har gjort det umuligt at holde arrangementer inden døre.

På sit seneste møde har lokaldemokratiudvalget nemlig besluttet sig for i enighed, at man afsætter en særlig corona-pulje på 100.000 kroner, der er øremærket til at hjælpe forsamlingshuse med en belastet økonomi.

Annonce

- Vi har nogle midler til landsbyfællesskab, som vi ikke har kunnet sætte i spil på grund af corona. Af de penge har vi afsat 100.000 kroner, som forsamlingshusene kan søge til ubetalte regninger, siger udvalgsformand Ole Alsted (V).

Højst 20.000 kroner

Han fortæller, at forvaltningen nu går i gang med at lave et sæt retningslinjer for fordeling af puljen. Udgangspunktet er, at der højst kan søges om 20.000 kroner per forsamlingshus. Forsamlingshuse, der opnår støtte, skal forpligte sig til at holde et vist antal åbne arrangementer i 2. halvår 2021

- Vi skal jo sikre os, at vi overholder reglerne, når vi giver et tilskud på denne måde. Så tanken er, at for hver gang man ansøger om et beløb på 5000 kroner, så skal man også afholde et åbent arrangement, forklarer Ole Alsted.

Annonce

Snak om fremtiden

Er I sikre på, at 100.000 kroner er nok til at hjælpe forsamlingshusene?

- Det håber vi. Og måske kan vi endda også gøre det for mindre. Vi har spurgt os for hos forsamlingshusene, og der tegner et billede af, at de er polstret meget forskelligt, så det er ikke alle forsamlingshuse, som har brug for at få hjælp, siger Ole Alsted.

Undersøgelsen har vist, at de fleste forsamlingshuse har klaret sig gennem nedlukningsperioden ved bidrag fra forskellige aktører i lokalområdet. To forsamlingshuse har været corona-testcentre, hvilket har dækket de faste udgifter. I et forsamlingshus har bestyreren lagt penge ud af egen lomme, mens et andet har lånt penge af bestyrelsesmedlemmer.

- Når vi nu er kommet videre fra nedlukningen, så er det oplagt, synes jeg, at bestyrelserne eller generalforsamlingerne i de enkelte forsamlingshuse bruger disse erfaringer til at tage en snak om, hvor de står, og hvad der måske er nødvendigt, for at de kan fremtidssikre deres forsamlingshuse, siger Ole Alsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Oceanliner i miniformat har sejlet 60 år mellem Esbjerg og Fanø: Nu sendes den lille motorfærge Sønderho på førtidspension

Annonce