Annonce
Aabenraa

Nødråb fra sønderjyder: Minister skal komme hjemløse til undsætning

Den Blå Oases vinterherberg i Aabenraa har ikke økonomi til at fortsætte, og det har nu fået social- og sundhedsudvalgsformand Karsten Meyer Olesen (S) til at søge hjælp på Christiansborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Reglerne for tilskud til vinterherberger skal laves om, mener Karsten Meyer Olesen (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget, og derfor har han skrevet til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Aabenraa: Skal hjemløse i Aabenraa og resten af Sønderjylland fryse om natten i den kommende vinter, fordi Blå Kors og Den Blå Oase ikke har ressourcer til at drive vinterherberg? Det mener Karsten Meyer Olesen (S), formand for social- og sundhedsudvalget, ikke. Derfor har han sendt et nødråb til partifælle og social- og indenrigsminister Astrid Krag:

- Aabenraa Kommune støtter Den Blå Oase med økonomisk tilskud, men vi ser os desværre ikke i stand til at yde yderligere økonomisk tilskud, der kan dække den manglende finansiering til drift af herberget, skriver Karsten Meyer Olesen i sit brev til Astrid Krag.

Når man har under 20 pladser i sit herberg kan man ikke få tilskud til lønudgifter.

- Det er da helt urimeligt, at vi i det sønderjyske ikke skal have herberger, fordi der er sådan en åndssvag regel, mener Karsten Meyer Olesen.

Sagen er nemlig, at der er mangel på frivillige til at dække vagterne af, og Den Blå Oase vil ikke længere trække veksler de faste medarbejdere, som enten har arbejdet frivilligt for herberget eller fået afspadseringstimer for at hjælpe til.

Annonce

Det er da helt urimeligt, at vi i det sønderjyske ikke skal have herberger, fordi der er sådan en åndssvag regel.

Karsten Meyer Olesen (S), formand for social- og sundhedsudvalget

Rækker kun halvt

Socialstyrelsen har hidtil givet et tilskud på 400.000 kroner fra puljen til midlertidige nødovernatningstilbud til vinterherberget, men Den Blå Oases reelle udgift er på 800.000 kroner, som værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard tidligere har fortalt til JydskeVestkysten.

Hverken i Tønder, Sønderborg eller Haderslev kommuner er der et vinterherberg. Og det skal der være, synes Karsten Meyer Olesen, som vil have reglerne ændret.

- Jeg forventer, at hun (Astrid Krag, red.) ser på sagen, og hvis hun er enig med mig, så er det fint, men hvis hun siger, at sådan er det bare, må hun forklare, hvordan vi får folk til at overleve i det sønderjyske i frostvintre, for det er ikke en kommunal opgave, mener Karsten Meyer Olesen.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra socialminister Astrid Krag (S), men det har ikke været muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce