Annonce
Sport

Nørgaard: Chancerne er bedre end nogensinde

Cheftræner Claus Nørgaard lægger ikke skjul på, at SønderjyskE har en historisk stor chance for at hente en sejr i Parken. Foto: Anders Kjærbye, Scanpix

SønderjyskE-træner Claus Nørgaard er optimistisk før mødet med FC København, selv om SønderjyskE aldrig har slået FCK i superligaen.

SUPERLIGA: SønderjyskE har slået FC København i pokalturneringen et par gange, men i superligaen er det aldrig lykkedes for sønderjyderne at få skovlen under københavnerne.

34 indbyrdes opgør er endt med 25 FCK-sejre og ni uafgjorte kampe, og i Parken har det været helt skidt, hvor SønderjyskE kun har hentet uafgjort hjem to gange.

Denne gang skal det dog være. SønderjyskE er kommet fint fra land. FCK er i noget, der ligner en krise. Og kampen ligger mellem FC Københavns to kvalifikationskampe mod Qarabag, hvor københavnerne kæmper om sådan cirka 100 millioner kroner.

- Hvordan vurderer du jeres chancer denne gang, Claus Nørgaard?

- De er bedre end nogensinde, vil jeg sige. Vi spillede nogle tætte kampe mod dem i foråret, hvor jeg synes, at vi faktisk var tæt på, og jeg synes, vi har forbedret os siden. De har også skilt sig af med nogle af deres bærende spillere, og det må alt andet lige også give dem lidt indkøringsproblemer.

- Hvad forventer du, at de kommer med, når kampen ligger mellem FCK's vigtige europæiske kampe?

- Jeg forventer, at de kommer med stort set det stærkeste hold. De køber også spillere efter, at det skal være nogle, der kan holde til en vis fysisk ballast, og med de skader, de har, tror jeg heller ikke, at de bare sådan lige kan skifte dem alle sammen. Jeg forventer, at de kommer med det stærkeste hold, men om det så lige er Pavlovic ude, Santander ude eller Pieros Sotiriou ude, det ved jeg ikke, men jeg forventer, de kommer med et stærkt hold uanset hvad.

- Hvad skal I selv gøre, hvis det skal blive til en sejr i 35. forsøg?

- Vi skal have den samme disciplin, som vi havde i Aalborg, og vi skal have den samme mentalitet og power, som vi havde i AGF-kampen, så er vi kommet et godt stykke. Så skal vi være dygtige til at følge den plan, vi har lagt både offensivt og defensivt. Jeg synes, der er nogle muligheder.

Annonce

Formodet start-11

4-2-3-1: Sebastian Mielitz - Ramon Rodrigues, Kees Luijckx, Marc Pedersen, Simon Poulsen - Niki Zimling, Marcel Rømer - Troels Kløve, Philip Zinckernagel, Christian Jakobsen - Mikael Uhre

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce