Annonce
Aabenraa

Nørreportkvarteret fyldes med gademøbler og kunst

30. august holdes der fernisering på værkerne og udsmykningen, hvor alle er velkomne til at komme og opleve den unikke stemning. PR-foto
I løbet af sommeren bliver der bygget gademøbler, malet et gavlmaleri og hængt lamper op i Nørreportkvarteret. 30. august holdes der fernisering.

Aabenraa: I forbindelse med områdefornyelse i den nordlige del af gågaden i Aabenraa har ejere og lejere haft mulighed for at ansøge om et gademøbel. Gademøblet består af en række forskellige elementer, som kan kombineres på forskellige måder afhængigt af placering og funktion. På den måde kan både siddemøbler, beplantning, udstilling og skiltning integreres i samme møbel.

Med gademøblerne skabes der små opholdsområder og grønne åndehuller, der generelt gør gaden mere indbydende til ophold. Gademøblerne vil samtidig understøtte en visuel sammenhæng, som giver en samlet og særlig identitet, der adskiller sig fra andre områder i byen.

I første omgang bliver der bygget gademøbler foran syv forretninger. Disse gademøbler vil stå færdige inden udgangen af august, og planen er, at der derefter kommer flere gademøbler til området.

Annonce

Gavlmaleri og retro-lamper

Der skal desuden en lampeinstallation op på tværs af gågaden fra Ramsherred 13 til Ramsherred 18. Installationen består af forskellige lamper med retro-look, hvor målet er at skabe en helt særlig atmosfære i gågaden - ikke mindst i vinterhalvåret.

Samtidig udsmykker en kunstner gavlen ved Ramsherred 13 med et værk, som bliver udarbejdet særligt til Nørreportkvarteret på baggrund af inputs fra områdets bydelsambassadører og Billedkunstrådet. Gavlen kan ses fra flere vinkler, når man bevæger sig gennem gågaden, og gavlmaleriet bliver på den måde et blikfang og et trækplaster for området.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce